Ny stormflodslov skaber glæde blandt husejere

Folketinget har vedtaget en lov, der skal gøre det lettere at få erstatning, hvis ens hus bliver oversvømmet af en stormflod.

Stormene har været hyppige de seneste år. Og det samme har stormfloderne.

Flere steder i hovedstadsområdet har husejere måttet se hjælpeløst til, mens vandet ødelagde deres hjem. Det skete blandt andet i Jyllinge Nordmark, da stormen Bodil ramte Danmark i december 2013.

quote I sådan en situation er man maksimalt presset på det psykiske, så derfor er det vigtigt, der er styr på alle love og regler, og at det er let tilgængeligt.

Lisbeth Boddum, beboer i Jyllinge Nordmark

Her kunne Lisbeth Boddum blot se på, mens vandet ødelagde huset for efterfølgende at måtte bruge 1,6 millioner kroner på en totalrenovering. Kroner hun og hendes ægtefælle måtte kæmpe hårdt for at få - både fra Stormflodspuljen og fra forsikringsselskabet.

- I sådan en situation er man maksimalt presset på det psykiske, så derfor er det vigtigt, der er styr på alle love og regler, og at det er let tilgængeligt, siger Lisbeth Boddum til TV 2 Lorry.

Lisbeth Boddum oplevede selv stort besvær med at få udbetalt erstatning for skaderne, og samme historie gør sig gældende for flere husejere i Hvidovre, hvor flere huse sidste år blev oversvømmet, da en å gik over sine bredder.

Lettere at få erstatning

Heldigvis ser det nu ud til, at det fremover bliver lettere for stormflodsramte husejere at få erstatning. Folketinget har netop vedtaget en modernisering af Stormflodsloven, der skal gøre det nemmere at få hjælp.

Den nye lov indebærer blandt andet, at staten vil sænke sagsbehandlingstiden og overskueliggøre processen for de ramte, samtidig med at Stormflodspuljen nu skal bygges op, så den indeholder 500 millioner kroner. 

quote Det er rart at vide, der er kommet en ændring, så det bliver lettere for andre. Selvom jeg ikke ønsker for nogen, at de behøver få glæde af det.

Helle Adelborg, Borgmester i Hvidovre Kommmune, Socialdemokratiet

Det glæder Hvidovres borgmester Helle Adelborg, Socialdemokratiet.

- Jeg synes, det er rigtig godt. Nu har jeg jo om nogen oplevet borgere, som har været utrygge og har måttet kæmpe for at få de erstatninger, de skulle have, siger hun til TV 2 Lorry.

Og selvom puljen ikke kommer til at betyde noget for Lisbeth Boddum i Jyllinge Nordmark, så glæder hun sig alligevel på andre boligejeres vegne.

- Det er rart at vide, der er kommet en ændring, så det bliver lettere for andre. Selvom jeg ikke ønsker for nogen, at de behøver få glæde af det, siger hun.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik