Novo Nordisk er Skandinaviens mest værdifulde selskab - men det begyndte med en tilfældighed

Det var en epokegørende opdagelse, den canadiske provinslæge Frederick Banting, havde gjort.

Året var 1921, og på University of Toronto i Canada havde Banting i samarbejde med tre forskerkolleger fundet ud af at udvinde insulin fra bugspytkirtlerne på dyr og anvende stoffet til behandling af hunde med sukkersyge.

Denne opdagelse skulle komme til at redde millioner af menneskeliv - og danne fundamentet til en af danmarkshistoriens største erhvervssucceser, Novo Nordisk.

Dyster diagnose blev afgørende

Historien om, hvordan lille Danmark blev centrum i den globale insulinproduktion, begynder året før. I 1920.

Det år modtog den danske zoolog og fysiolog August Krogh til sin egen store forbløffelse Nobelprisen i medicin.

- Han blev med ét slag verdensberømt, og noget af det, der fulgte med, var en invitation til en forelæsningsrække på de fineste universiteter i USA, fortæller journalist og forfatter Hanne Sindbæk.

Hun har skrevet bogen 'De Renfærdige: Fortællingen om Novo Nordisk' og arbejder for tiden på en ny bog om August Krogh og hans hustru, Marie Krogh.

Tilfældet ville, at Marie Krogh samme år fik sukkersyge, en meget alvorlig sygdom, som dengang førte til døden i løbet af få år. Marie Krogh var for syg til at tage med August til USA, og nobelpristageren valgte derfor at udskyde rejsen, indtil hans hustru havde fået det tilstrækkeligt bedre.

Den udskydelse af rejsen fik en afgørende og positiv betydning.

- Det viste sig at være helt fantastisk heldigt, siger Hanne Sindbæk.

I starten af 1900-tallet var diagnosen diabetes det samme som en dødsdom. Men i 1921 opdagede canadiske forskere insulinet, en opdagelse, der fik afgørende betydning for alle med diabetes. Et heldigt tilfælde betød, at hovedstadsområdet blev centrum for den globale insulinproduktion. Få den spændende historie i Søndagsmagasinet.

Udbytterig rejse over Atlanten

I 1922 kom Krogh-parret endelig af sted på Augusts forelæsningsturne i USA.

Undervejs mødtes de med nogle af datidens fremmeste forskere. Særligt Marie Krogh lagde mærke til et vedholdende rygte blandt de udenlandske fagfæller: At en gruppe canadiske forskere havde opdaget en kur mod sukkersyge.

Hun overtalte sin mand til at skrive til Frederick Bantings chef, professor John Macleod, for at få lov at besøge dem på University of Toronto. Svaret kom prompte.

- Med Nobelprisen var døren pivåben. August fik svar med det samme: Han var velkommen, fortæller Hanne Sindbæk.

August Krogh tilbragte to dage på det canadiske universitet, hvor han fik en grundig indføring i den nye opdagelse, herunder principperne for at udvinde insulin fra dyrs bugspytkirtler.

Insulin

Insulin er et livsnødvendigt hormon, som gør, at cellerne kan optage sukkeret i blodet. Hos personer med type 1-diabetes stopper kroppen med at producere insulin.
Inden 1920 var der ingen behandling mod type 1-diabetes. Eneste mulighed var at spise meget begrænset for at holde blodsukkeret nede. Det resulterede i, at personer med type 1-diabetes blev udmagrede og døde af sult, hvis de altså ikke døde inden af for højt blodsukker.
I Danmark lever ca. 28.000 personer med type 1-diabetes.
Novo Nordisk er i dag Skandinaviens mest værdifulde selskab med en børsværdi over 1000 mia. kroner.

Begyndelsen på et erhvervseventyr

Den 12. december 1922 satte August og Marie Krogh igen fødderne på dansk jord.

Med sig havde de insulinopskriften og retten til at udvikle og producere insulin i Danmark, Sverige og Norge. Dermed var grunden lagt til en dansk erhvervssucces.

Sammen med Maries diabeteslæge, H.C. Hagedorn, og apoteker og forretningsmand August Kongstad grundlagde August Krogh virksomheden Nordisk Insulinlaboratorium i 1923.

Året efter forlod to medarbejdere, Harald og Thorvald Pedersen, insulinvirksomheden og startede deres egen konkurrent, Novo Terapeutisk Laboratorium.

Igennem årtier kappede de to rivaler på insulinmarkedet, indtil de i 1989 fusionerede under navnet Novo Nordisk.

I dag er Novo Nordisk Skandinaviens mest værdifulde selskab og verdens syvendestørste medicinalselskab.

Og tænk engang - det hele begyndte med en tilfældighed.

- Hvis ikke Marie Krogh havde fået sukkersyge i 1920 og blev for syg til at tage til Amerika i 1921, som de oprindeligt skulle, så havde vi ikke haft Novo Nordisk i Danmark i dag. Det er jeg sikker på, slutter Hanne Sindbæk.

Marie Krogh fik også selv glæde af opdagelsen og levede med sin diabetes, indtil hun i 1943 døde af kræft, 69 år gammel.

Få hele den fascinerende historie om insulinet og det danske erhvervseventyr i Søndagsmagasinet.