Naturfag i frit fald: Hovedstadens teenagepiger har tabt interessen

En ny undersøgelse viser, at naturfagene ikke formår at fastholde folkeskolens ældste piger - selvom der er brug for dem derude.

(Arkivfoto): Interessen for naturvidenskab er markant lavere blandt folkeskolens ældste elever, viser ny analyse. Foto: Rune Evensen - Ritzau Sacnpix

Piger gider ikke regning og robotter. De ville hellere noget med mennesker. 

En ny analyse puster liv i gamle kønsstereotyper - i hvert fald når man kigger på Region Hovedstadens ældste folkeskolepiger. 

STEM-fag

STEM står for "Science, Technology, Engineering and Mathematics" (videnskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik).

Læs hele DEAs analyse om STEM her.

Mens to ud af tre piger i 4.-5. klasse interesserer sig for naturfag og teknologi, de såkaldte STEM-fag, så er det nemlig kun hver tredje i de ældste klasser. 

Region Hovedstadens piger tegner sig dermed for det største fald i interesse i hele landet.

Det viser en ny analyse, som tænketanken DEA har lavet i samarbejde med Microsoft.

Asset 630%40%50%60%70%80%NordjyllandMidtjyllandSyddanmarkSjællandHovedstaden8/9 klasse4/5 klasse
Asset 740%50%60%70%80%NordjyllandMidtjyllandSyddanmarkSjællandHovedstaden8/9 klasse4/5 klasse

DEA har ikke undersøgt de samme børn i 4./5. kl. og 8./9. kl., men forskellene viser en forventet udvikling, som er markant.

Microsoft: 'Det er en brændende platform'

Historien er vigtig af flere årsager. 

Ifølge DEA viser flere fremskrivninger, at Danmark i 2030 kan risikere at mangler op mod 30.000 it-specialister, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater.

Det gælder blandt andet Microsoft. 

- Det er klart, at det er en brændende platform, siger Sara Kolka, der er kommunikationsansvarlig i virksomheden, til TV 2 Lorry. 

Der er brug for, at også pigerne kommer mere på banen, lyder bønnen. Som det er nu, har de nemlig ikke én eneste kvindelig dansk ingeniør i Microsofts udviklingscenter. 

- Det er selvfølgelig et problem, fordi vi udvikler produkter til hele verden, og vi skal have et mangfoldigt team, som kan tage forskellige præferencer ind, siger Sara Kolka.

Vi har jo nok en forestilling i Danmark om, at ligestilling - det har vi fikset.

Stina Vrang Elias, direktør i DEA

Forskellige forventninger til kønnene

Hos DEA er direktøren overrasket over, at faldet i interesse er så markant for pigerne, samt at analysen også afslører tydelige forventninger hos forældrene til, hvad der er "pige- og drengeuddannelser".

På landsplan er det for eksempel mere end dobbelt så mange forældre til drenge, der synes deres barn skal vælge en studieretning med teknologi og it. 

- Vi har jo nok en forestilling i Danmark om, at ligestilling - det har vi fikset. Vi er lige på rigtig mange parametre. Men vi har altså ét af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder og et af de mest kønsopdelte uddannelsesvalg, siger Stina Vrang Elias til TV 2 Lorry. 

Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA Foto: Sofie Gauger - TV 2 Lorry

I en ligestillingsrapport fra Danmarks Statistik (2015) fremgår det blandt andet, at mere end to af tre ansatte i den offentlige sektor er kvinder, mens der for hver fire mandlige professorer kun var én kvindelig professor i 2013.

I forlængelse af det konstaterer en rapport fra SFI (2016), at mænd og kvinder stadig fordeler sig meget skævt inden for sektorer og brancher, og at der er ikke sket den store udvikling over de sidste 20 år. Deres forsigtige vurdering er dog, at Danmark er nogenlunde på EU-niveau. 

Læs også Nyt linjefag: Folkeskoleelever er på hotel en gang om ugen

DEA-direktøren peger på et stort behov for, at både forældre, lærere og folk i branchen agerer rollemodeller, der skubber pigerne i naturvidenskablig retning. 

- Vi har en særlig forpligtelse, hvis vi bor i Hovedstaden. Her kan vi se, at man skal gøre en ekstra indsats, siger hun.

Læs også en skoleelev og en astrofysikers bud på, hvordan vi får mere girlpower i naturvidenskaben.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik