Med en gennemsnitlig indkomst efter skat på 715.000 om året tegner 2930 Gentofte sig for det sted i Danmark, hvor indkomsten er allerhøjest.
Det viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Opgørelsen viser også, at stort set alle de 30 rigeste postnumre i landet ligger i Region Hovedstaden - navnlig i Nordsjælland.
Derimod er de 30 fattigste postnumre spredt ud over hele Danmark.
Både København N og København NV er med på listen over de 10 fattigste postnumre. Begge steder ligger den gennemsnitlige indkomst efter skat på lige under 200.000 kroner om året.
Særligt i de seneste år efter finanskrisen er forskellen mellem de rigeste og de fattigste blevet større, fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I Klampenborg, Rungsted Kyst og Vedbæk er indkomsten vokset mere i 2010-2015 end i andre perioder siden år 2000.
I de de fire fattigste områder er perioden 2010-2015 derimod den, hvor indkomsten er vokset mindst.
De ti rigeste og de ti fattigste postnumre i Danmark