Mystisk udbrud af diarré: Mindst 23 personer ramt

Adskillige børn er blevet smittet med en særlig type E. coli-bakterie, der giver diarré. Smittekilden kendes endnu ikke, men en grundig efterforskning er i gang.

Adskillige personer – heraf primært børn - er de seneste uger blevet syge med diarré efter at være blevet smittet med en særlig type af tarmbakterien E. coli.

Det oplyser Statens Serum Institut.

På nuværende tidspunkt kendes til 23 personer, der er del af udbruddet. Af de 23 syge er 18 børn i førskolealderen.

Sygdomstilfældene er forekommet i hele landet med en overvægt i eller omkring de største byer København, Aarhus og Odense.

Smittekilden kendes endnu ikke, men Statens Serum Institut efterforsker i øjeblikket i samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstitut, hvad der giver anledning til sygdomstilfældene, så udbruddet kan bremses.

Mavesmerter og diarré

Der er tale om en specifik type af såkaldt shiga-toksin-producerende E. coli-bakterie, der også er kendt som STEC eller VTEC.

STEC forårsager akut maveinfektion med mavesmerter og diarré, men hos nogle patienter - herunder især børn – kan den i værste fald forårsage en alvorlig tilstand kaldet HUS, der er karakteriseret af nyresvigt.

I forbindelse med det aktuelle sygdomsudbrud er der dog tale om en undergruppe af bakterien, som ifølge Statens Serum Instituts vurdering ikke forårsager HUS.  

Smitte med STEC-bakterien sker i Danmark ofte via forurenede fødevarer, ved smitte fra en anden person eller ved direkte eller indirekte kontakt til drøvtyggere såsom køer og geder.

Risikoen for smitte med bakterien kan reduceres, hvis man husker hygiejnerådene, herunder at vaske hænder efter toiletbesøg og bleskift samt kontakt med dyr.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

Sundhedsmyndighedernes anden storskala-vaccinedag

Her er tre gode råd til at undgå kø til corona-vaccination

Adeas Care

Privathospital får påbud på grund af fejl og mangler

nadia ljungberg lodret

Vaccineret sygeplejerskes coronapas udløber måske snart: "Jeg savner klar besked"

40_percent

playKæmpe nødlager i Greve skal servicere hele EU med værnemidler

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere