Min mening: Vi vil splitte bank-mastodonterne op

Peter Hjorth (Partiet Klaus Riskær Pedersen) vil have tre mærkesager gennemført. Her er skattesystemet, udlændinge og bankkoncernerne på programmet.

Af  Peter Hjorth, folketingskandidat for partiet Klaus Riskær Pedersen i  Københavns Omegns Storkreds

Tiden er kommet til hovedrengøring i dansk politik.

Folketinget har udviklet sig til en karrierekanon for unge akademikere, der ønsker at gøre politik til deres levebrød. Vort folkestyre er overtaget af konsulenthuse og embedsmænd som tilrettelægger vort samfund hen over hovedet på alle os andre.

Alt dette skal laves om, og det starter med at sikre os valg til Folketingsvalget 2019.

MIN MENING

Vi kommer ind som forandringsagenter og reformerer skattesystemet, opsplitter bankerne i deres naturlige bestanddele og accelererer klimaomstillingen. 

Jeg har tre mærkesager, som jeg vil få gennemført:

Det første er en nødvendig ændring af vores skattesystem, hvor borgerne betaler 80 procent af alle skatter, mens mange virksomheder, specielt de udenlandske, slipper afsted med ingen eller meget lidt skat. Det er ikke fair, at et profitabelt erhvervsliv ikke er med til at finansiere vores velfærd. Løsningen er at flytte skatten op fra bundlinjen, til der hvor aktiviteten er. Derved få vi rettet op på skævvridningen og kan samtidig booste væksten ved at reducere din indkomstskat og fjerne virksomhedernes selskabsbeskatning.

Det andet er udlændinge.

I Københavns Omegn Storkreds ser vi et højt antal indvandrere. Jeg mener, at alle asylansøgere, der ikke har fået opholdstilladelse, skal sendes hjem så hurtigt som muligt, og alle dem på tålt ophold skal låses inde, så de ikke forsvinder og bliver illegale indvandrere. Det er faktisk ikke så svært. 

Det tredje er bankkoncernerne, hvor jeg mener, at de efterhånden er blevet så store, at vi må splitte disse mastodonter op i deres naturlige bestanddele - bankvirksomhed - realkredit - og investeringsbank. Derved kan vi sikre, at din opsparing i banken også er der i morgen, og at du ikke skal betale for andre dele af bankernes højrisikoforretning. Gebyrer og bidragssatser skal sænkes markant.

Stem på mig i Københavns Omegn - Jeg hedder Peter Hjorth og stiller op for Liste E - Partiet Klaus Riskær Pedersen.

Det er nu eller aldrig. Et kryds for Danmark. 

Vi holder hovedet koldt og hjertet varmt.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

penge skat

Gaveregn: Alle ansatte i kommune belønnes med 1000 kroner

20201019-130444-2-1920x1280we

Tidligere overborgmester Frank Jensen starter konsulentfirma

20200122-103312-A-1920x1281we

Hvem tør gå først? Partier bag forslag om at droppe valgplakater i København

20190704-114409-5-1920x1338we

Politikere vil have lattergas på forbudsliste

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere