Af Astrid Krag, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Sjællands Storkreds
Når jeg viser rundt på Christiansborg er der ét sted, jeg altid vil forbi, uanset hvor presset programmet er. Det er portrættet af Viggo Kampmann, der var statsminister i Danmark fra 1960-1962. Billedet er i sig selv måske ikke det flotteste på Christiansborg: Lidt dystert og helt brunt i sit farvevalg.
Men historien bag billedet gør det til Folketingets måske modigste og vigtigste billede.
Viggo Kampmann var nemlig det, man dengang kaldte maniodepressiv. Når jeg står med en skoleklasse og fortæller om Viggo Kampmann, så ved jeg, at der i gennemsnit er et par børn i klassen, der har en syg mor eller far derhjemme.
MIN MENING
Frem mod det kommende folketingsvalg har TV 2 Lorry givet spidskandidater for alle partierne i storkredsene i Hovedstadsområdet mulighed for at komme til orde med holdninger og meninger.
Under overskriften "Min mening" skriver kandidaterne indlæg, som kan danne grundlag for en debat med andre kandidater og vælgere.
De børn kæmper en dobbelt kamp. For de skal ikke bare kæmpe med det at have en syg forældre. Nej, de skal også sørge for, at det ikke kommer frem, at deres mor eller far er psykisk syg.
Og det er ét at de vigtige budskaber, som Viggo Kampman giver os med sit portræt: Vi skal blive bedre til at tale åbent om psykisk sygdom og betragte det på samme måde, som vi gør med alle andre sygdomme.
Desværre er vores sundhedsvæsen indrettet sådan, at vi ofte glemmer den psykiske sundhed, og hvilken alvorlig rolle den spiller - også for vores fysiske helbred. En undersøgelse dokumenterer for eksempel, at hver tredje KOL-patient også lider af depression eller angst. Men det er jo ikke det, man behandler på lungemedicinsk afdeling.
Det betyder, at patienten ikke får den hjælp, som han eller hun har brug for – selv så mange år efter Viggo Kampmanns modige portræt. Det skal vi gøre bedre.
Psykiatrien skal løftes i fremtiden
Vi må og skal stoppe forskelsbehandlingen mellem fysiske og psykiske sygdomme og sørge for at vores sundhedsvæsen – fra den praktiserende læge over sygehusene til rehabiliteringen i kommunerne – anerkender og husker, at det er hele mennesker med både krop og sind, der behandles. Det kræver, at vi i fremtiden giver psykiatrien et løft, og at den bliver tænkt med hele vejen rundt.
Også samfundsøkonomisk kan det i den grad betale sig, at vi som samfund tager bedre hånd om den mentale sundhed. Psykiske problemer er blandt andet årsag til halvdelen af alle langtidssygmeldinger på vores arbejdsmarked.
Vi skal ligestille psykisk og fysisk sygdom, for vi har simpelthen ikke råd til at lade være. Og det er på høje tid, at vi når dertil.
