Min mening: Stop jagten på hjemløse

Pernille Skipper (Enhedslisten) mener, at det ikke er vores velfærdssamfund værdigt, at hjemløse bliver kriminaliseret. Det er direkte dumt at bruge politiets tid på, understreger hun.

Af Pernille Skipper, folketingskandidat for Enhedslisten i Københavns Storkreds

Regeringen svigter mennesker i hjemløshed. Kontanthjælpsloft og nedskæringer betyder, at flere ender på gaden eller herberger, og det gælder især i København. Samtidig har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og socialdemokraterne indført en lovgivning, der gør det nærmest kriminelt at være hjemløs. De tramper på dem, der ligger ned.

Jeg bor på Nørrebro, og jeg ser, møder eller taler med mennesker uden tag over hovedet på daglig basis. De er alle sammen flinke, har en masse at bidrage med og er lige så forskellige som alle os andre. Men de har også alle sammen en historie om ikke at blive grebet, når man har brug for hjælp. Det kan vi gøre bedre.

MIN MENING

Antallet af hjemløse i Danmark er stigende, og vi ser det især i København. Stigningen kan især tilskrives kontanthjælpsloftet og den nedslidte psykiatri, hvor antallet af sengepladser i årevis er faldet. Nu varsles der flere besparelser på området, og det rammer igen dem, der i forvejen ikke har meget.

Risiko for overfald og bødeblok

Højrefløjen har ikke kun bidraget til at øge antallet af mennesker i fattigdom og hjemløse i løbet af de sidste fire år. De har også indført lovgivning, der tramper på de samme mennesker, når de ligger ned.

De har nemlig gjort det ulovligt at tigge i nærheden af stationer eller dagligvarebutikker – det giver 14 dages fængsel. Og de har gjort det strafbart at sove sammen med sine venner på gaden – så betegnes man som en ”utryghedsskabende lejr”.

For hjemløse er det utrygt at ligge alene, fordi de risikerer overfald og røverier. Nu risikerer de at vågne til politiets bødeblok og et zoneforbud, der forbyder dem at komme i hele kommunen, hvis de deler liggeunderlag med en ven. Det er ikke i orden, og det er direkte dumt at bruge politiets tid på.

I Enhedslisten vil vi have ordentlige sociale indsatser. Vi har behov for et samfund, hvor vi hjælper det store flertal, fremfor at forgylde en lille gruppe. Det er utroligt, at banker og skattelysvindlere går fri gang på gang, men stikker du en plastikkop frem i håbet om en femmer til en kop kaffe, skal du 14 dage i fængsel. Det er ikke vores velfærdssamfund værdigt.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

luftfoto-hampelandskolen

Gale tal bag skolelukning: To borgere tvinger kommune tilbage til regnemaskinen

ole bjørstorp

Vraget borgmester kan skabe sensationen med nyt parti, vurderer kommentator

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere