Min mening: Passer på hovedstadsområdet

Hovedstadsområdet skal fortsat være attraktivt og konkurrencedygtigt. Det siger Rasmus Jarlov (K), der vil mindske trafikstøjen, bygge nye boliger og udvikle grønne områder.

Af Rasmus Jarlov, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Københavns Omegns Storkreds

Der mangler fokus på hovedstadsområdet. Meget længe har det drejet sig om udvikling og fokus på udkants-Danmark, og det er nærmest blevet forbudt at sige, at man vil gøre noget for københavnsområdet. Det er forkert. Det er vigtigt at skabe vækst, udvikling, boliger og grønne områder, så hovedstadsområdet fortsat kan være attraktivt og konkurrencedygtigt – både for virksomheder og borgere.

Jeg har som erhvervsminister fremlagt en plan for hovedstadsområdet fra Helsingør til Roskilde og Køge. Den indeholder både visioner og en lang række konkrete tiltag, der kan skabe vækst og udvikling.  Vi giver med planen mulighed for at bygge nye boliger, udvikle grønne områder, og skaber helt nye grunde til at udvide med erhvervsbyggeri og arbejdspladser.

MIN MENING 

Frem mod det kommende folketingsvalg har TV 2 Lorry givet spidskandidater for alle partierne i storkredsene i Hovedstadsområdet mulighed for at komme til orde med holdninger og meninger.

Under overskriften "Min mening" skriver kandidaterne indlæg, som kan danne grundlag for en debat med andre kandidater og vælgere.

Behov for investeringer

Trafikken i hovedstadsområdet er en af Danmarks største udfordringer. Hvis man synes, det går langsomt i myldretiden i dag, så vent blot til år 2030, hvor Transportministeriets ekspertgruppe forudsiger, at ventetiden i bilkøer vil være 150% længere end i 2015. Det er i vores region, vi har de største trafikproblemer og et skrigende behov for investeringer.

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti her i foråret præsenteret en ny langsigtet trafikplan frem mod 2030, hvor vi investerer over 110 mia. kr. i infrastruktur. Med planen får vi udvidet Motorring 3 og 4, Hillerødmotorvejen og Øresundsmotorvejen, anlagt en ny Sydlig Ring 5 og en lang række andre projekter, der vil gavne fremkommeligheden i hovedstadsområdet.

Det har også været et stort ønske fra Konservatives side, at vi får gjort noget ved trafikstøj. Derfor har vi fået med i aftalen, at der afsættes 1,6 mia. kr. til støjbekæmpelse og vi har fået sat navn på konkrete projekter i Gentofte, Hvidovre, Vallensbæk og Brøndby.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik