Milliontyveri skræmmer ikke Nordea

Fire millioner kroner blev sidste år stjålet midt om natten fra fire af Nordeas hæveautomater, der stod i en aflåst container på Roskilde Dyrskue. Pengene er aldrig dukket op, ingen er anholdt, og politiet har henlagt sagen som uopklaret. Alligevel skræmmer det ikke Nordea væk:

- Vi har ingen betænkeligheder ved at vende tilbage til dyrskuet, siger Nordeas sikkerhedschef Jørgen Vang Pedersen til DAGBLADET Roskilde og fortsætter:

- Det, man får ud af sådan en hændelse, er, at man sætter sig ned og gennemgår tingene. Det var så åbenbart muligt at komme ind i containeren, og hvordan sikrer vi så, at det ikke sker igen?

Det er en dyr erfaring, men det vil være tosset ikke at bruge den, siger Jørgen Vang Pedersen, der er meget overrasket over, at tyveriet overhovedet kunne finde sted - især fordi det lykkedes uden at bruge sprængstoffer.

Containeren var ikke brudt op, og politiets undersøgelser viste, at der ikke var styr på, hvem der havde en nøgle til containeren, og hvor mange nøgler, der var. Det bekræfter sikkerhedschefen:

- Der har været usikkerhed og uklarhed om, hvem der havde adgang til nøglerne på de forskellige tidspunker. Om det er et insiderjob, det ved jeg ikke, men informationer og praktik skal jo komme et sted fra. I den nye struktur bruger vi ikke nøgler - vi bruger et andet medie, siger han.

Han vil dog ikke ud med, præcis hvordan banken vil sikre hæveautomaterne fremover.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik