Milliarder afsat til renovering af faldefærdige hospitaler

Politikerne i Region Hovedstaden har afsat syv milliarder kroner over de næste ti år til at renovere de faldefærdige hospitaler.

Region Hovedstadens tre store hospitaler - Hvidovre, Herlev og Rigshospitalet - er alle fra 1970erne, og alderen har sat sit aftryk på bygningernes tilstand. 

 Det betyder, at der er mange akutte reparationer, som både er dyre at lave og medfører stort besvær.

Nogle steder er det faktisk så grelt, at det kan gå ud over behandlingen af patienter. Det konkluderer en analyse, som Region Hovedstaden fik udarbejdet i foråret 2018. 

Nu har politikerne i regionsrådet så taget konsekvensen og afsat syv milliarder kroner over de næste ti år til en omfattende renovering og modernisering af alle Region Hovedstadens hospitaler.

- Vi kan ikke leve med det stigende antal lappeløsninger, og set i lyset af analysen fra Rambøll er jeg glad for, at alle partier i regionsrådet er blevet enige om at afsætte dette markante beløb til at indhente efterslæbet på vores hospitalers tilstand. Det her er på alle måder en ’skal-opgave’, og den tager vi selvfølgelig på os, for vi skal sikre, at både patienter og medarbejdere har nogle ordentlige og trygge rammer, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokratiet.

Presserende problemer og grønne renoveringer

Partierne i regionsrådet har aftalt, at de mest presserende problemer bliver løst først, og samtidigt skal der laves en masse energibesparede tiltag.

Det vil sige, at man starter med renovering af områder, hvor der i dag er mange akutte reparationer af nedbrud, og derudover fokuseres der på grønne renoveringer.

Der bliver afsat 2,3 milliarder kroner de første fire år, og de resterende midler bliver fordelt over de sidste seks år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik