Maria ventede næsten fem timer i 1813-kø: Nu bliver krav til svartid lempet

Maria Thomassen oplevede en ventetid på næsten fem timer hos Akuttelefonen 1813, da hendes datter var syg. Ny plan skal forbedre ventetiden i Region Hovedstaden.

En december aften tastede Maria Thomassen fra Bagsværd 1813 på sin telefon. Hendes syv-årige datter havde ondt i halsen og høj feber. Men efter at have siddet i kø i næsten fem timer, gav Maria Thomassen op. 

Og hun er langt fra den eneste, der har oplevet alt for lang ventetid hos akuttelefonen 1813. Det skal der nu laves om på.

Tirsdag blev det således besluttet, at man vil sænke målsætningen om at besvare 90 procent af opkaldene inden for tre minutter til nu at besvare dem inden for fem minutter.

Vil besvare 90 procent inden fem minutter

Den udvidede ventetid skal sammen med en række anbefalinger fra en nedsat taskforce, bidrage til at nedbringe ventetiden på Akuttelefonen 1813 markant. 

Maria Thomassen har svært ved at se, hvordan et ændret servicemål om responstid skal gavne køen ved telefonen.

- Det tror jeg overhovedet ikke er realistisk. Hvis de tog telefonen så hurtigt, ville jeg blive overrasket, siger hun, og fortæller, at der i gennemsnit går mellem 30 og 45 minutter, når de gange hun har ringet til 1813 på grund af et sygt barn.

- Jeg tror simpelthen ikke på det, siger hun. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

For lang responstid

''Fejlagtig beslutning''

Et flertal stemte tirsdag på et møde i Forretningsudvalget i Region Hovedstaden for forslaget, om at udvide servicemålet til at bevare 90 procent af opkaldende inden for fem minutter. Forslaget er fremsat af Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Leila Lindén (S) fortæller, at baggrunden for forslaget blandt andet er, at Region Hovedstaden kommer til at ligge tættere på de fire andre regioners målsætninger om responstid.

- Det er næsten ti år siden vi lavede den, efter min opfattelse, fejlagtige beslutning, at man skulle kunne komme igennem indenfor tre minutter. Det er ikke realistisk, siger hun og fortsætter:

- Når jeg ser tilbage på den beslutning, var det måske nok ønsketænkning. Det var ikke gennemtænkt, og jeg mener, at hvis man er med til at træffe en forkert beslutning, er det forkert ikke at rette op på den.

Håber på bedre arbejdsmiljø

Udover at regionerne får mere sammenlignelige målsætninger for ventetiden i akuttelefonen, mener Leila Lindén, at de høje ambitioner har bidraget til et dårligt arbejdsmiljø for fagpersonalet, der tager telefonerne.

- Der er ikke noget mere demotiverende end at gå på arbejde og vide, at der er nogle urealistiske mål, man ikke kan leve op til, siger hun. 

- Når vi ikke kan rekruttere sygeplejersker, tror jeg, det hænger sammen med, at det er et hårdt arbejdsmiljø. Derfor er jeg glad for ændringen, for det betyder, at arbejdsforholdene bliver forbedret, og det så måske bliver nemmere at rekruttere. 

Til spørgsmålet om ændringen løser problematikken med den lange ventetid henviser Leila Lindén til en Epinion-undersøgelse lavet for Region Hovedstaden. Resultatet viste, at 70 procent af respondenterne mener, det er acceptabelt at vente fem minutter eller derover, mens 36 procent mener, det er acceptabelt 10 minutter eller derover.

Uenige partier

Det var dog ikke alle partier, der var enige ved tirsdagens afstemning. Konservative, Venstre og Ny Borgerlige stemte imod. 

Den konservative formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen, Christoffer Buster Reinhardt, fortæller, at der i sidste uge var 21 procent af opkaldene, der blev besvaret indenfor tre minutter, og 41 procent indenfor ti minutter. 

Han mener dog ikke, at en ændring i målsætningen er vejen til kortere svartider:

- Når man som offentlig myndighed har sat et servicemål overfor borgerne, kan man ikke bare slække på servicemålet. Det er uambitiøst, og borgerne får ikke nytte af det, siger han. 

Sådan er målene for telefonisk visitation hos 1813 i regionerne

Specialistspor og lægevagt ved telefonen

Siden januar 2022 er der arbejdet på 16 anbefalinger, der skal bidrage til at nedbringe ventetiden markant. 

For nyligt indgik Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden (Praktiserende Lægers Organisation) en brobyggeraftale med praktiserende læger, der skal tage opkald til 1813 i tiden umiddelbart efter egen læge lukker på hverdage mellem 16 og 18.

Anbefalingerne indebærer blandt andet at etablere et specialistspor til børneområdet, samt muligheden for at udvide samarbejdet med lægevagten til at omfatte weekender.

Chistoffer Buster Reinhardt ser dog positivt på de anbefalinger, der er fremsat af taskforcen. 

- Vi kan se, at 23,4 procent af opkaldene i 2021 handlede om børn op til ti år. Derfor er det rigtig godt, at der kommer et særligt fokus på at rekruttere og uddanne medarbejdere til at tage specifikke opkald, eksempelvis når det handler om børn, siger han.

- Når dem, der sidder bag telefonerne, har de rigtige kompetencer til de rigtige opkald, vil både hjælpen og ventetiden for borgerne blive bedre. 

Godt tiltag for børnefamilier

Selvom Maria Thomassen fra Bagsværd ikke tror, det er realistisk, at telefonen bliver taget indenfor fem minutter, synes hun godt om et specialiseret spor til børneområdet. 

- Vi har oplevet, at der tit sidder en ved telefonen, der ikke lige har kompetencerne indenfor børn, og så skal man alligevel stilles videre. Så for børnefamilier som min egen, ville det give vildt god mening.