Halvdelen af hovedstadsområdets kommuner har ingen handleplan eller strategi, der skal forebygge radikalisering.
Det viser en rundspørge blandt 33 af hovedstadsområdets kommuner, som DR P4 København har foretaget.
Her svarer 16 kommuner, at de har en strategi, mens 16 kommuner ikke kan fremvise en samlet strategi eller handleplan. En enkelt kommune er ikke vendt tilbage på henvendelsen.
At man har en klar politik kan betyde, at man får øje på unge mennesker på gale afveje og forhindre dem i at gøre noget alvorligt mod det danske samfund.
Siden januar, hvor P4 København foretog en lignende rundspørge blandt kommunerne, er der blot føjet to nye kommuner til listen over dem, der har en handleplan.
Det er simpelthen for få, siger Radikale Venstres retsordfører, Sofie Carsten Nielsen.
- Det kan sagtens være, at der er kommuner, der arbejder med det på andre måder. Men det vil sende et stærkt signal ned gennem forvaltningerne, at man har en klar strategi. Det vil også målrette indsatsen, siger hun til DR P4 København.
Disse kommuner har ikke en strategi mod radikalisering
Det er kun et par uger siden, at regeringen fremlagde et større udspil til bekæmpelse af antiradikalisering. Her var der dog intet krav om antiradikaliseringsstrategier i kommunerne.
Sofie Carsten Nielsen ser derfor frem til, at der kommer gang i reelle forhandlinger om regeringens udspil, så det forhåbentlig kan lykkes at overbevise de øvrige partier om, at kommunerne skal tvinges til at udarbejde strategier.
Det er ikke kun på Christiansborg, at der findes en forventning om, at kommunerne af sig selv - og i et højere tempo - vil udarbejde en samlet indsats på antiradikaliseringsområdet.
Man kan finde argumenter både for og imod, men man er nødt til at stole på, at kommunerne har styr på det.
Tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen er overrasket og skuffet over, at der ikke er flere handleplaner på plads.
- Her har vi faktisk et redskab, der har en effekt. At man har en klar politik kan betyde, at man får øje på unge mennesker på gale afveje og forhindre dem i at gøre noget alvorligt mod det danske samfund, siger han.
Gribskov er en af de 16 kommuner, der ikke har en strategi. Og det skyldes, at der ikke er brug for en, siger borgmester Kim Valentin (V).
- Vi holder løbende møder med politiet. Hvis vi får meddelelser om problemer, tager vi det selvfølgelig op, siger han til DR P4 København.
Det er ikke første gang, at politikerne på Christiansborg forsøger at lægge pres på de kommuner uden en antiradikaliseringsstrategi. Men det preller af på Kim Valentin.
- Man kan finde argumenter både for og imod, men man er nødt til at stole på, at kommunerne har styr på det, siger han.
I DR P4 Københavns rundspørge svarer flere kommuner i øvrigt, at de har en lang række indsatser og også deltager i samarbejder med relevante myndigheder. Sofie Carsten Nielsen mener dog, at de vil få endnu mere ud af indsatsen, hvis der bliver formuleret en samlet strategi.
- Det vil vise både forvaltningen og borgerne, at kommunen tager det alvorligt og at det er noget, man arbejder med i alle led, siger hun.
I Frederiksberg Kommune vedtog kommunalbestyrelsen i starten af oktober en handleplan mod radikalisering. Forinden havde PET vurderet, hvor stor truslen om radikalisering er - en vurdering som embedsmændene har taget alvorlig.
- Vi kunne jo se, at der var eksempler rundt omkring i Europa på skræmmende terrorhandlinger. Derfor kan det selvfølgelig ikke afvises, at det vil kunne optræde i Danmark og i vores lokalmiljø, siger børne- og ungedirektør i Frederiksberg Kommune Inger Andersen.
Arbejdet med handleplanen blev i første omgang skudt i gang på initiativ fra to byrådsmedlemmer, men set i bakspejlet har arbejdet givet mere mening end forventet.
- Det var en kærkommen lejlighed til at få drøftet vores almindelige beredskab i lyset af den terrortrussel, siger Inger Andersen til DR P4 København.
Fra januar 2014 til juli 2015 modtog Københavns Kommune 105 anmeldelser om radikalisering. Kommunen vurderede, at 35 af dem var begrundede.
