Lynmetode kan få rygere til at skodde smøgerne - men nærmest ingen får tilbuddet

Med en effektiv lynmetode kan hospitalerne henvise patienter til rygestop. Alligevel henvises kun én procent. Professor i forebyggelse vurderer, at metoden ikke prioriteres.

30 sekunder tager det, og så er du henvist til rygestop helt uden formaninger eller nærgående spørgsmål.

Metoden, der hedder VBA (Very Brief Advice), går ud på, at du som ryger skal have et tilbud om at blive henvist til rygestop, når du alligevel er i kontakt med hospitalsvæsenet.

Hvis du svarer ja, henvises du, og så får du efterfølgende et opkald fra en af din kommunes professionelle rygestopkonsulenter, som rådgiver dig og tilbyder dig et kursus.

Ud af de rygere, som får tilbuddet i Københavns Kommune, siger tre ud af fire ja til at komme på et rygestopskursus. 

Med metoden har man i København fået dobbelt så mange henvisninger fra hospitalerne med lynmetoden. Det skriver Københavns Kommunes Sundhed- og Omsorgsforvaltning i en pressemeddelelse.

For lynmetoden er rigtig effektiv, når den er i brug. 

Men når man dykker ned i tallene, viser det sig, at nærmest ingen henvises i forhold til, hvad der er af potentiale.

- Der er kun tre borgere per hospital per uge, som bliver henvist, og vores skøn er, at det svarer til under én procent, siger Charlotta Holm Pisinger til TV 2 Lorry.

Hun er den første danske professor i forebyggelse af rygning. Hun har også stået i spidsen for at udvikle de nationale retningslinjer på området.

For få kender den effektive metode

Charlotta Holm Pisinger er professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse under Frederiksberg og Bispebjerg Hospital og Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium under Region Hovedstaden. 

Sidstnævnte laboratorium har for nyligt evalueret lynmetoden, der blev implementeret på alle hospitaler i Region Hovedstaden som et toårigt forsøg i starten af 2020. Det er den rapport, som landets førende rygestopekspert henviser til.

- Rygning er den risikofaktor, der slår flest danskere ihjel. Igennem rygestoptilbuddene kan vi hjælpe folk med at blive røgfri på en ekstremt omkostningseffektiv måde, og alligevel er der næsten ingen sundhedsprofessionelle, der bruger muligheden, siger Charlotta Holm Pisinger og henviser til, at ni ud af ti af de sundhedsfaglige oplyser, at de ikke kender til metoden.

Ifølge Charlotta Holm Pisinger har implementeringskonsulenter udarbejdet en hel del materiale og forberedt det, så det er nemt for hospitalerne at indføre det. 

- For mig bekræfter det, at hospitalerne ikke betragter rygestop som en kerneopgave, selvom der faktisk er potentiale for, at hospitalerne og kommunerne kan hjælpe hinanden med det her. Kommunerne bruger mange ressourcer på overhovedet at skaffe rygere til deres tilbud. Det er ærgerligt, fordi kurserne har dokumenteret effekt og er nogle af de bedste i verden.

Rapporten viser, at det kun er i København og Frederiksberg Kommuner, at man systematisk har fulgt op på, hvordan lynmetoden fungerer.

En af årsagerne er, at de to kommuner har samarbejdet med to afdelinger på Bispebjerg Hospital, forklarer Charlotta Holm Pisinger:

- Man kunne virkelig rykke, hvis man fik flere afdelinger og hospitaler med.

Det er ikke coronas skyld

I Region Hovedstaden kaldes det "ærgerligt, at man ikke er kommet i mål med at udbrede metoden", men man roser dem, der rent faktisk bruger den.

"Når der er effektive redskaber, som kan hjælpe flere med at kvitte cigaretterne, er der vores opgave som sundhedsvæsen, at personalet på hospitalerne kender til metoden og bruger den," lyder det fra Nina Husfeldt Clasen, der er enhedschef i Center for Sundhed i Region Hovedstaden, i et skriftligt svar til TV 2 Lorry. 

Hun tilføjer, at kommunerne er gode til at følge op på henvisningerne, hvorfor det er regionen, der skal blive bedre til at sikre, at patienterne henvises. 

"En del af forklaringen er, at vi begyndte at udbrede metoden i starten af 2020. COVID-19 har resulteret i, at sundhedsvæsenet er blevet presset, og at færre borgere er kommet ind på hospitalerne. Samtidig har vi været igennem en sygeplejerskestrejke, og vi har store udfordringer med mangel på personale. Det har gjort det svært for os," lyder det også i det skiftlige svar.

Men den forklaring køber Charlotta Holm Pisinger ikke.

Hun vurderer, at manglende kendskab og prioritering er årsagen. Ifølge professoren har der været konsulenter, som har udarbejdet masser af materiale til projektet, hvorfor man eksempelvis på Bispebjerg har lavet et nyt henvisningsnetværk.

Herudover burde covid-19 have været et godt incitament, fordi patienter netop ofte blev indlagt på grund af vejrtrækningsbesvær, vurderer hun.

- For patienter med lungekræft er der evidens for, at det er ligeså effektivt at stoppe med at ryge som at få kemoterapi. Alligevel henviser man dem ikke systematisk til rygestop. Og sådan var det også før covid-19, siger Charlotta Holm Pisinger og tilføjer: 

- Jeg synes, at det er smadderærgerligt, at man ikke tager det mere alvorligt. Man kan undskylde sig med, at sundhedsvæsenet er hårdt presset, men i et presset sundhedsvæsen er det netop vigtigt at prioritere de billige, evidensbaserede og meget omkostningseffektive metoder såsom rygestop. Det meste arbejde ligger endda ude i kommunerne – hospitalerne skal bare bruge 30 sekunder per patient.

Næstformand undrer sig

Rapporten konkluderer også, at "hospitalerne med fordel kan investere i et tæt samarbejde med de omkringliggende kommune og dermed få hjælp eller sparring til oplæring i og fastholdelse af VBA-metoden." 

Formand for Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden, Karin Friis-Bach (R), er langt hen ad vejen enig i Charlotte Holm Pisingers kritik, selvom hun - ligesom Pisinger selv og Nina Husfeldt Clasen - roser de afdelinger, der gør en indsats. 

- Det kommer bag på mig, at kun én procent henvises. Jeg var stor fortaler for at få lynmetoden indført, men hvis det ikke bliver brugt, nytter det jo ikke noget, siger Karin Friis-Bach til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Ja, hospitalerne er pressede, og der har været corona, som lammede alt i nogle måneder i 2020, men jeg undrer mig over, at vi ikke er kommet bedre i gang, for det her er jo netop en metode, der ikke tager tid, og vi kan se, at den virker, når vi bruger den.

Lige nu er det hospitalsledelserne, som styrer implementeringen. Er det sådan, at du ligefrem vil pålægge hospitalerne, at de sikrer, at folk bliver henvist?

- Vi har jo fra politisk hold stillet krav ved at vedtage det, så nu vil jeg undersøge, hvorfor det ikke er opfyldt, siger Karin Friis-Bach og tilføjer:

- Hvis forklaringen så er, at der sker mange ting, og de er pressede, så bliver jeg nødt til at indskærpe, hvad idéen er med metoden, og hvor meget der er at vinde på det. For rygestop og VBA-metoden er en politisk prioritering i Region Hovedstaden, og fordi rygning er rigtig farligt, har vi et ansvar for at henvise, når vi opdager, at patienter ryger, så de kan få noget hjælp.

Om VBA-metoden

• VBA-metoden har givet fordobling i antallet af henvisninger fra hospitaler i Region Hovedstaden, siden den blev indført.


• Det svarer dog kun til tre patienter per hospital om ugen, svarende til under én procent af, hvad man vurderer potentialet er.


• 84 procent af de sundhedsfaglige kender ikke til metoden.


• Tre ud af fire henviste borgere i Københavns Kommune tager imod hjælp eller rådgivning med metoden.


• Kurserne har dokumenteret effekt og er nogle af de bedste i verden.


• Mere end hver femte københavner, der deltager i kommunalt rygestoptilbud, er røgfri et halvt år efter rygestoptilbuddet.


• Omvendt er det kun to til fem procent, som stadig ikke ryger seks måneder efter en såkaldt kold tyrker.


• Cirka. 14.000 dør årligt af rygerrelaterede sygdomme.


Læs evalueringen og den fulde rapport her


Kilder: Københavns Kommune og Region Hovedstaden


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik