Legionærsygen har ramt os

Høj feber, træthed, forvirring og smerter i brystet. Det er symptomerne og så skal du til lægen. Dobbelt så mange som normalt er smittet med legionella i år.

De seneste to år er der registreret rekordmange tilfælde af legionella, som koster hvert sjette offer livet.

I 2014 og 2015 blev der registreret flere tilfælde af smitte med legionella end nogensinde før i Danmark. Ifølge Statens Serum Institut fik cirka 200 personer diagnosen forrige år, mens der var omkring 190 tilfælde sidste år.

- Det er mange tilfælde sammenlignet med tidligere, hvor vi flere år har været nede på 100 tilfælde, siger seniorforsker Søren Uldum fra Statens Serum Institut.

Legionærsyge er en lungebetændelse, som udbryder ved en infektion med legionella. Bakterien lever i ferskvand og kan komme ind i kroppen, når man indånder vanddampe. For eksempel i brusebadet eller i svømmehallen.

Statens Serum Institut ved ikke hvorfor antallet af smittede er steget så meget. Men generelt får legionella-bakterien bedre odds i takt med, at vejret bliver varmere på vores breddegrader.

- Det er helt klart, at spredning af legionella er afhængig af klimatiske forhold. Så om sommeren og efteråret, hvor man i en periode har haft høje temperaturer og ofte har fugtigt vejr, ser man flere tilfælde, siger Søren Uldum.

Lunt, stillestående vand kan få legionella-bakterien til at udvikle sig voldsomt.

Bakterierne findes både i naturen og i vandinstallationer, hvor de vokser ved temperaturer fra 20 til 50 grader. Hvis man vil mindske risikoen for smitte, skal det varme vand i vandhanen derfor være mindst 50 grader, lyder anbefalingen. Det kolde vand må ikke være over 12 grader.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik