Mens det var lodsejerne, der strittede mest mod planerne om at få deres jord med i en nationalpark i Nordsjælland, er der nu udsigt til, at det er de aktive landmænd, som bakker mest op om forsøget på at få genskabt den tørlagte Søborg Sø som sø og vådområde. Til gengæld vil blandt andre jægere stritte imod.
Søborg Sø Landvindingslag har selv taget initiativ til at få undersøgt mulighederne for at få søen genskabt. En af årsagerne er, at lodsejerne må forudse store udgifter til forbedring af afvandings-og pumpesystemet, hvis søen fortsat skal tjene landbrugsformål.
En aktuel undersøgelse foretaget af en konsulent for Aage V. Jensens Naturfond peger på mulighederne for at genskabe et 375 hektar stort søområde.
Hvis lodsejerne bakker op om den plan, skal de involverede lodsejere enten sælge deres jord eller mageskifte til erstatningsjord uden for søbunden.
I dag er der 60 lodsejere på det nu 600 hektar store område, som engang var en sø. Omkring 25 procent af jorden dyrkes, en næsten lige så stor del ligger hen som brakjord, der anvendes til jagt og andre fritidsformål.
Den største del oversvømmes så ofte, at det kun kan anvendes til græsning og høslet.
Omkostningerne er så store, at flertallet af de lodsejere, der benytter søen til konventionelt jordbrug eller græsning, er indstillet på at arbejde for en gendannelse af søen, anslår formanden for Søborg Sø's landvindingslag, gårdejer Kaare Larsen.
Det er lettere at udregne et erstatningsbeløb for jord, der udelukkende anvendes til landbrugsdrift, end for jord, der for eksempel primært anvendes til jagt, mener han.
Siden afvandingen af søen indledtes i slutningen af 1700-tallet, har søbunden sat sig med cirka 2,5 meter. Hvert år sætter de dyrkede arealer sig med et par centimeter, mens det går lidt langsommere for den jord, der ikke gennempløjes.
