Lagkagehuset tilbagekalder rugbrød efter fund af plastik

Kunder opfordres til enten at smide rugbrødet ud eller henvende sig i en butik og få et nyt.

Bagerkæden Lagkagehuset er mandag blevet opmærksom på, at der kan optræde små stykker plastik i deres "70%"-rugbrød.

Derfor kalder kæden alle "70%"-rugbrød solgt søndag i Lagkagehusets butikker på Sjælland tilbage.

Det oplyser de i en pressemeddelelse, skriver nyhedsbureauet Ritzau.

- Vi har en mistanke om, at det kan komme fra en pakning i en varmtvandsbeholder, som er skyllet igennem i løbet af den sidste uge, siger Louise Hechmann, kvalitetschef hos Lagkagehuset, i pressemeddelelsen.

Lagkagehuset opfordrer folk til enten at smide rugbrødet ud eller henvende sig i en butik og få et nyt.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Lagekagehuset har måttet tilbagekalde deres ”70%”rugbrød.

Tilbage i april måned tilbagekaldte bagerkæden et parti med cirka 1.000 rugbrød, efter at der var fundet hårdt plastik i et rugbrød uden emballage. 

Lagkagehuset har i dag 76 konditorier og butikker på landsplan. 46 af dem ligger på Sjælland, 27 i Jylland og 4 på Fyn. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik