Har du ringet til akuttelefonen på 1813 i hovedstadsområdet, er det ikke sikkert, at oplysningerne fra dit opkald er nået frem til din egen praktiserende læge.
Det påpeger Birgitte Alling Møller, der selv er praktiserende læge og formand for de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Region Hovedstaden.
- Det er af stor betydning for de praktiserende læger, at vi ved, hvad der er sket med vores patienter i den del af døgnet, hvor vi ikke selv er på arbejde, siger hun til Ritzau.
I hendes egen praksis med 6500 patienter plejede lægerne at få omkring 20 tilbagemeldinger fra lægevagten.
Men efter at den nye akutordning trådte i kraft ved årsskiftet i Region Hovedstaden, har de praktiserende læger kun modtaget tre tilbagemeldinger i alt siden 1. januar.
Og de meldinger lægerne har fået, har været mangelfulde.
I en af tilbagemeldingerne fra 1813 stod der blandt andet "Obs lungebetændelse". Her kunne lægen ikke se, om vedkommende havde været i kontakt med en læge, eller hvilke symptomer han eller hun har haft.
De manglende oplysninger går ud over patientsikkerheden, mener formanden.
- Mange sygdomme udvikler sig over tid, og derfor er det vigtigt, at vi har de informationer undervejs i forløbet. Blandt andet hvad andre sundhedspersoner har rådet patienten til, og om de har startet en behandling, siger hun.
Hos Region Hovedstaden melder man ud, at lægerne har været uenige om, hvor meget de skulle vide om deres patienters akutopkald.
- Vi har ikke fået nogen klar melding fra de praktiserende læger om, hvor mange informationer de skulle have, siger enhedschef hos Akutberedskabet Jan Nørtved Sørensen.
I fredags blev der åbnet op for, at der bliver sendt en tilbagemelding, når en patient bliver henvist til sin egen læge.
Enhedschefen oplyser mandag, at alle oplysninger nu vil blive sendt til den praktiserende læge, når man ringer 1813.
