Kvinder strømmer til fertilitetsklinikker for at donere æg

Et stort antal kvinder donorer deres æg til barnløse, efter at betalingen er mangedoblet.

Et stort antal kvinder har meldt sig som ægdonorer, efter at betalingen er blevet 14 gange højere.

Det skriver Berlingske, der har lavet en rundspørge til en række private og offentlige fertilitetsklinikker.

Et bredt politisk flertal besluttede i maj i år at sætte betalingen for ægdonation op fra 500 til 7000 kroner. Baggrunden var en alvorlig mangel på donoræg herhjemme.

Og effekten har været virkeligt god, fastslår formanden for Dansk Fertilitetsselskab, overlæge Elisabeth Carlsen fra fertilitetsklinikken på Rigshospitalet.

- Der kommer to-tre-fire gange flere henvendelser, end der gjorde tidligere - dels som følge af den øgede kompensation, dels som følge af den øgede opmærksomhed omkring muligheden for at donere, siger hun til Berlingske.

Den store stigning i ægdonorer betyder, at barnløse ikke længere er nødt til at rejse uden for landets grænser for at modtage behandling med donoræg.

Tilstrømningen af donorer kan desuden føre til, at antallet af årlige fertilitetsbehandlinger vil kunne nå op på 500-600 mod de knap 200, der sidste år blev gennemført, skriver avisen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik