Kvindelige kunstnere underrepræsenteret på museerne

Akademirådet, der er nedsat til at rådgive staten i kunstneriske spørgsmål, opfordre de danske museer til at købe mere kunst, som er lavet af kvindelige kunstnere.

En opgørelse viser, at kunstmuseet Arken mellem 2002 og 2012 indkøbte 112 værker af mandlige kunstnere og blot 39 af kvindelige og, at Statens Museum for Kunst mellem 2005 og 2012 har haft 31 særudstillinger med mænd og fem med kvinder.

Til dagbladet Information siger næstformand i Akademirådet Milena Bonifacini: "Der bliver uddannet lige mange mandlige og kvindelige kunstnere fra kunstakademierne. Derfor er det virkelig problematisk, at kønsfordelingen er så skæv. Det handler i høj grad om vores kulturarv. Kunstmuseerne skaber historien igennem deres indkøb, og derfor skal vi sikre os, at de kvindelige kunstnere også får en plads i historien. For der er lige så meget kvalitet i værker af kvindelige kunstnere som af mandlige," siger hun.

Se hele historien i vores udsendelse kl. 19.30 i aften.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik