Kviktest-centre ramt af nedbrud: Nu er problemet løst

Køerne bliver længere og længere imens kviktestcentrene i Region Hovedstaden er ramt af nedbrud.

Opdateret:

Kviktestcentre oppe at køre igen.

Efter nogle timers nedbrud er kviktestcentrene i Region Hovedstaden igen oppe at køre.

Det oplyser Trine Baadsgaard, der er presseansvarlig ved Copenhagen Medical, til TV 2.

Nedbruddet skyldtes it-problemer, som betyder, at nogle testsvar er forsinket. Copenhagen Medical arbejder på at få dem sendt ud, siger Trine Baadsgaard.

Tidligere på dagen oplevede Syddanmark også problemer, som ligeledes er blevet løst.

- Mere end 60 minutter. 

Kigger man lige nu på kortet over Copenhagen Medicals teststeder i Region Hovedstaden bliver man mødt af røde prikker og en besked om at den estimerede kø er mere end 60 minutter lang. 

Copenhagen Medical, der udfører lyntest i Region Hovedstaden, er nemlig ramt af tekniske problemer i øjeblikket. 

Det oplyser presseansvarlig Trine Baadsgaard.

quote Vi er ved at finde ud af, hvor fejlen er. Indtil den er fundet, kan vi ikke foretage test.

Trine Baadsgaard, Copenhagen Medical

- Vi er ved at finde ud af, hvor fejlen er. Indtil den er fundet, kan vi ikke foretage test, siger hun.

Fejlen blev opdaget kort før middag, og der arbejdes på højtryk på at lokalisere og udbedre fejlen, oplyser Trine Baadsgaard.

Det bedste råd er at tjekke hjemmesiden cphmed.com, som vil blive opdateret med nyt, siger hun. Se mere her. 

Fejlen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor der er stort rykind til test forud for juleaften.

- Vi forventer en meget travl dag. I går (onsdag, red.) foretog vi 105.000 lyntest, og vi står for at skulle skalere op til 185.000 daglige test, sagde Trine Baadsgaard tidligere på dagen.

Også hos Falck, der står for lyntest i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland, forventes dagen at blive travl.

- Vi forventer, at der bliver rigtig travlt på vores testcentre. Det er vi klar til og har sat bemandingen efter. Vi gør alt, hvad vi kan for at minimere kødannelse, sagde Dennis Sørensen, pressemedarbejder i Falck, torsdag formiddag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik