Kvæstet mand ventede i 40 minutter på ambulance

40 minutter!

Herlev Alarmcentral Foto: Lorry

Så længe måtte en mand ifølge vidner vente på en ambulance, da han i går fik et epileptisk anfald og faldt til jorden foran en Aldi-butik i Helsingør.

Manden lå med kraftige kramper og havde ved faldet pådraget sig læsioner i ansigtet.

Blodet løb fra både hans næse og mund, skriver Helsingør Dagblad.

Vidner ringede straks efter 112, og opkaldet blev modtaget på Herlev Vagtcentral.

Først efter flere opkald dukkede ambulancen op på stedet - 40 minutter efter det første opkald.

På Herlev Vagtcentral beklager man ventetiden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik