Kun hovedstaden skærer i antallet af lægesekretærer

Kun i Reg H har man skåret i antallet af lægesekretærer, men vest for Storebælt bruger lægerne mindre tid bag skrivebordet og mere tid på patienterne.

Beslutningen, om at lade læger stå for sekretær arbejdet og derved skære i antallet af lægesekretærer, finder man kun i Region Hovedstaden.

I Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark kan lægerne stadig diktere journalens indhold til en lægesekretær. Det skriver Politiken.

Muligheden for at diktere til journalen og derved spare tid på skrivebordsarbejdet forsvandt i Region Hovedstaden med indførslen af Sundhedsplatformen. 

Det har nu den konsekvens, at lægerne i Region H bruger mere tid bag computeren og mindre tid med patienterne, fordi lægerne nu selv skal tage sig af de opgaver, som lægesekretærer tidligere varetog.

Ifølge Politiken har Region H nedlagt omkring 300 lægesekretærstillinger. Det har man ikke gjort i nogen andre regioner, heller ikke i Region Sjælland, der for nylig også blev koblet på Sundhedsplatformen.

I de tre jyske regioner har man ikke indført samme sundhedsplatform som i Reg H, men man har alligevel forskellige versioner af elektroniske patientjournaler. 

- Vi arbejder med, at faggrupperne skal bruge deres tid på det, de er bedst til med en fornuftig arbejdstilrettelæggelse. Det har mig bekendt ikke været taget op som et tema, at man skulle skære sekretærer væk, siger Klaus Larsen, der er it-direktør i Region Nordjylland til Politiken.

Region Hovedstaden besluttede i november at genansætte 55 lægesekretærer i 2018 for at øge hospitalernes aktivitet, men de lægesekretærerer, der genansættes, skal ikke gå tilbage til at diktat for lægerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik