Kraftig regn på vej mod København og Nordsjælland

Det voldsomme regnvejr, der søndag har plaget især Aarhus, er efter alt at dømme på vej mod Fyn og Sjælland

Foto: TV2/Lorry

Aarhus har søndag været ramt af et omfattende regnvejr, som har lukket veje og fanget biler i vandmasser. Og nu er regnen efter alt at dømme på vej østover, advarer Danmark Meteorologiske Institut, DMI.

DMI oplyser således søndag eftermiddag, at der er risiko for 'skybrud for Fyn, Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, København og Nordsjælland'.

I meddelelsen hedder det, at skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter samt nedsat sigtbarhed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik