Kræftens Bekæmpelse kritiserer udsættelse af screeninger for tidligere brystkræft-patienter

Grundet mangel på personale får flere kvinder i hovedstadsområdet udskudt deres screening for brystkræft.

Omkring 17.500.

Så mange tidligere brystkræftpatienter er blandt de mellem 100.000 og 120.000 kvinder i Region Hovedstaden, som efter alt at dømme får udsat deres screeninger.

Det viser en redegørelse fra Region Hovedstaden.

Og det vækker kritik hos Kræftens Bekæmpelse, der anslår, at det kan få alvorlige konsekvenser.

- Det er altid problematisk, når regionerne ikke kan overholde de intervaller, som sundhedsloven har fastsat i screeningsprogrammerne, for de er jo fastsat ud fra en faglig klinisk retningslinje der følger EU’s anbefaling (ECIBC), siger overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling, Janne Villemoes Bisgaard i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Men det er helt uacceptabelt, når kvinder, der tidligere har haft brystkræft, får deres brystkræftscreening udsat. Vi ved, der er en øget risiko for at finde brystkræft hos netop disse kvinder, så de har ekstra meget brug for at blive undersøgt til tiden.

Normalt har Region Hovedstaden – som en del af det ordinære screeningsprogram - et mål om kvinder i alderen 50 til 69 år bliver screenet for brystkræft med et interval på to år og tre måneder.

Nu bliver regionen nød til at sænke tempoet i screeningsprogrammet og udsætte invitationen for de i kvinder, der står til at skulle inviteres til forebyggende screening i sensommeren og efteråret.

Det kommer til at betyde, at i alt mellem 100.000 og 120.000 kvinder må vente op til to år og seks måneder fra deres seneste screening i stedet for to år og tre måneder. Af dem er 17.500 tidligere brystkræftpatienter, hvor screeningen udgår den regelmæssige opfølgning.

Formand for Region Hovedstadens sundhedsudvalg Christoffer Buster Reinhardt (K) fortæller til TV 2 Lorry, at udsættelserne skyldes en blanding af efterveer fra corona og mangel på mammaradiologer, som både undersøger kvinder med symptomer på brystkræft og aflæser billeder af kvinders bryster fra det nationale screeningsprogram.

- Vi prioriterer, der hvor der er en konkret mistanke, fremfor der hvor folk som udgangspunkt er raske. Men det er klart, at det kommer til at gå udover nogen, når man screener færre, for man screener jo for at finde nogle, siger han.

Forsinkelser kan give alvorlige konsekvenser

Region Hovedstaden skriver i pressemeddelelsen, at kvinder med mistanke om brystkræft vil komme forrest i køen.

Det er en prioritering, som man anerkender hos Kræftens Bekæmpelse.

Alligevel opfordrer overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling, Janne Villemoes Bigaard, regionen til at sørge for, at kvinder med øget risiko for brystkræft får deres screeninger til tiden:

- En senere diagnose kan være kritisk, ikke kun for den enkelte patient, der risikerer en dårligere prognose, og i yderste konsekvens, at sygdommen ikke kan helbredes.

- Men en sen diagnose er ofte lig mere omfattende behandling eller efterbehandling, så det vil belaste andre dele af sundhedssystemet, hvis flere kvinder får stillet senere brystkræftdiagnoser, siger Janne Villemoes Bigaard.

Christoffer Buster Reinhardt anerkender da også at situationen ikke er tilfredsstillende.

- Jeg er enig med Kræftens Bekæmpelse i, at det her ikke er optimalt, og jeg ville helst være det foruden. Men jeg må også se, hvordan jeg finder flest brystkræfttilfælde hurtigst muligt, og det gør jeg ved at prioritere de kliniske mammografier frem for dem, som udgangspunkt er raske, siger han til TV 2 Lorry.

Flere ting skal rette op på ventetiden

Region Hovedstaden arbejder i øjeblikket med flere planer for at komme problemet til livs.

Ifølge Christoffer Buster Reinhardt arbejder mammaradiologer over, mens man også undersøger om andre regioner samt udenlandske hospitaler – også private – kan hjælpe med at forestå undersøgelserne.

Derudover indgik regionen tidligere på året en kontrakt på 5.8 millioner kroner om køb af et system med kunstig intelligens, der kan aflæse de røntgenbilleder, der viser, om der er kræft eller ej.

Christoffer Buster Reinhardt forventer, at der trods de midler vil gå et stykke tid, før man er tilbage ved en normal undersøgelsestid.

- Jeg forventer, at vi kommer tilbage på 100 procent af screeningerne i oktober-november, og så vil der være en eftervirkning ind i foråret. Det er en længere proces, men nu river vi plasteret af og laver en konkret løsning.

Christoffer Buster Reinhard opfordrer til, at alle kvinder, der føler eller har en knude, til at tage direkte kontakt til deres egen læge, så de kan komme forrest i køen.

Hospitalerne i Region Hovedstaden har længe været pressede i forhold til udredning for brystkræft. I juni blev der indgået en aftale med Region Nordjylland om at flyve kvinder til Aalborg for at blive undersøgt. Se eller gense indslaget her.

Region Hovedstaden sender foreløbig 36 kvinder med fly til Ålborg for at blive udredt for brydstkræft. For presset på regionens hospitaler er for stort i øjeblikket.