Kommune: Kom hjem og sikre din bolig!

Vandstanden er stærkt stigende i Halsnæs Kommune, og nærmer sig nu et så højt niveau, at Halsnæs Kommune føler sig nødsaget til at opfordre en række borgere i Frederiksværk til at komme hjem og sikre deres hus mod oversvømmelse, inden det er for sent.

Det drejer sig især om beboere på Strandgade i Frederiksværk og den nedre del af Havnevej i numrene 1-11. Kommunen er gået på gaden for at dele informationsfoldere ud til folk i området, og har bedt blandt andet Frederiksborg Amts Avis, DR og Lorry om at sprede budskabet.

- Folk i de her områder bør komme hjem og sikre deres bolig, hvis ikke de har gjort det. Vandstanden er nu 1,4 meter over normalen og stiger med 10 centimer i timen, siger Toini Floris, leder af Kommunikation & Presse i Halsnæs Kommune.

Hvis digerne ved Sølager ikke kan holde vandet tilbage, vil der også her være flere udsatte områder. Det drejer sig om Sømarken, Kærret og Kulhusevej.

Hos Natur og Vej på Syrevej 6 i Halsnæs kan folk hente fyldte sandsække, og på brandstationen i Hundested på Parallelvej 12 udleveres også sække.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik