Kold morgen: "Hold afstand og kør hjemmefra i god tid"

Her til morgen skal trafikanterne være ekstra opmærksomme på vej til arbejde, for vejene er glatte efter en kold nat.

Det har været en kold nat med temperaturer mellem fem og otte graders frost, og derfor skal man være ekstra opmærksom i trafikken på vej til arbejde her til morgen. 

- Folk ved jo godt, at efter sådan en vinternat så skal de køre forsigtigt, siger Brit Osted Nielsen, vagthavende, Vejdirektoratet. 

Hun råder folk til at lægge lidt luft ind i planlægningen. 

- Hold afstand og kør hjemmefra i god tid.

.

Her kort efter klokken 06.25 ser det dog ud til, at alt kører som det skal på vejene. 

- Det ser rigtig pænt ud, alle de store veje er saltede, og det samme er de store kommuneveje. Men alle de mindre veje, skal man være opmærksom på, siger  Brit Osted Nielsen. 

En kold og stille dag

Det er det klare og stille vejr over Danmark, der giver de lave temperaturer, skriver TV 2 Vejret.

- Det giver også risiko for rimglatte veje i så godt som hele landet, der kan vare ved det meste af dagen, eftersom temperaturerne kun langsomt stiger til omkring frysepunktet, skriver TV 2 Vejret.

Der er udsigt til en solrig dag. 

Artiklen er opdateret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik