Køges borgerservice drukner i digital bølge

I to forsøg fordelt over to dage måtte Borgerservice i Køge Kommune give op, da de skulle hjælpe den selvstændige tømrermester Kurt Anker Bøtting med at indberette sygefravær på grund af en arbejdsskade, skriver DAGBLADET Køge.      

Kurt Anker Bøtting er forsikret gennem Køge Kommunes sygeforsikring for selvstændige, og 1. september blev indberetningen gjort digital.      
Årsagen til forvirringen i Borgerservice var, at ordningen NemRefusion endnu ikke er bygget sammen med den udbredte NemId. Derfor burde Kurt Bøtting have haft en gratis medarbejdersignatur, men de ansatte i borgerservice henviste fejlagtigt til en såkaldt virksomhedssignatur til en pris på 3200 kroner.

Peter Ravnholt, chef for Køge Kommunes Borgerservice, erkender, at Borgerservice ikke kunne håndtere Kurt Anker Bøttings sag.
     
- Vi kunne ikke løse det her, men jeg efterlyser også noget bedre vejledning. Sagen viser jo, at vi ikke står overfor nogen nem opgave. Der er en stor formidlingsopgave for det offentlige, hvis digitaliseringen skal fungere, og der skal sættes meget mere målrettet ind, siger Peter Ravnholt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik