Københavnske forstæder ligner Udkantsdanmark

Stor arbejdsløshed og mange førtidspensionister og borgere på kontanthjælp. Ringe uddannelse, lave lønninger og dårlige karakterer i skolen.

Det er signalementet af det trængte Udkantsdanmark i Nordjylland, langs den jyske vestkyst og på Lolland og de øvrige øer.

Men det er i lige så høj grad den kommunale virkelighed i en række forstadskommuner lige uden for København, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

»Vi er massivt udfordret på en række områder, så man kan sådan set godt kalde Vestegnen en del af den danske udkant,« siger Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S), med henvisning til, at kommunen har mange almene boliger og en beboersammensætning, hvor en stor del af indbyggerne står uden for arbejdsmarkedet.

Kommunalforsker Kurt Houlberg fra Kora - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - genkender også en lang række træk, som går igen både i de trængte udkantskommuner langt fra byerne og i nogle af de københavnske forstadskommuner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik