København og staten går i juridisk infight

Københavns Kommune pudser nu dens advokater på Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse i den såkaldte Farvergade-sag.

De juridiske fronter trækkes nu op i sagen mellem Københavns Kommune og Staten i den såkaldte Farvergade-sag.

Det sker efter, at Arbejdsmarkedsstyrelsen mandag afgjorde, at Københavns Kommune har fået 390 millioner kroner for meget i refusion fra staten i et aktiveringsprojekt, fordi kommunen har hjemtaget refusion fra staten på 65 procent af kontanthjælpen til de ledige i Farvergade-projektet.

Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen kræver den høje refusion, at de ledige møder op på stedet 25 timer om ugen, men de ledige i Farvergade-Men overborgmester Frank Jensen (S) er lodret uenig i Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse, og han har ikke tænkt sig at lade 
- Jeg synes, afgørelsen er mangel på respekt for de ledige, siger han og uddyber:

- Vores jurister har lagt til grund, at de halvanden time var i Farvergade, mens resten skulle gå med at søge job og netværke. Mange af de her ledige er jo håndværkere, der ikke har været arbejdsløse i mange år. Skal de virkelig samles ind i et rum og sovses ind i, hvor forfærdelige deres liv er blevet, efter de er blevet arbejdsløse? Nej, tværtimod skal de da opmuntres og holdes i gang.
Ifølge Frank Jensen vil kommunen nu få dens advokater til at nærlæse afgørelsen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen igen.
     
- Arbejdsmarkedsstyrelsen siger, at vi kun kan hjemtage refusion, hvis de ledige fremmøder et bestemt sted 25 timer om ugen. Men det står altså ikke noget sted i loven, og det siger vores advokater også, lyder det fra overborgmesteren.
 
- Der er et aktiveringskrav, men ikke et fremmødekrav til et bestemt sted 25 timer om ugen. Og den juridiske konflikt vil vi nu arbejde videre med sammen med vores advokater. Derefter vil vi så drage vores konklusion, tilføjer han.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam Bondam (R), der er den politisk ansvarlige for området, vil ikke svare på spørgsmål i sagen, men skriver i en pressemeddelelse:
 
"Jeg synes som borger og politiker, at det er dybt foruroligende og et demokratisk problem, at der sidder højtuddannede embedsmænd i Arbejdsmarkedsstyrelsen og Københavns Kommune, som tolker loven vidt forskelligt".


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik