Justitsministeren ind i sag om knivoverfald

Efter en afvist asylansøger i går stak en politimand ned med kniv i Center Sandholm undersøger justitsministeren nu om det er nødvendigt med nye tiltag.

Justitsminister Søren Pind (V) har bedt PET, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen om at overveje, hvorvidt sagen om den afviste asylansøger, der har stukket en betjent i Center Sandholm, bør føre til nye tiltag eller ændringer i myndighedernes processer. Det oplyser ministeren til Ritzau.

Det kom frem, at den fængslede af politiet er mistænkt for at være radikaliseret med sympati for Islamisk Stat, og at han tidligere i år overfaldt den svenske justitsminister.

Tidligere i dag fik retsordførerne fra Folketingets partier en fortrolig orientering om sagen af justitsministeren.

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup siger, at der er behov for at frihedsberøve personer, der viser tegn på radikalisering, mens de venter på at udrejse.

- Der er ingen tvivl om, at man godt kan bruge frihedsberøvelse, men i realiteten gør man det tilsyneladende ikke, siger Peter Skaarup.

Socialdemokraterne er klar til at se på lovgivningen, når efterforskningen er afsluttet.

- Vi skal forhindre, at disse episoder kan ske. Jeg er sådan set ligeglad, hvilken lovgivning det er. Men er der steder, vi kan tage initiativer eller med ny lovgivning sikre, at vore politibetjente ikke skal opleve det, så gør vi det gerne, siger socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Mand anholdt for skyderi i Brøndby Strand

playMand ramt af skud i Brøndby Strand - 34-årig fængslet

nedim_yasar.jpg

Dømte mænd vil frifindes for drab på radiovært Nedim Yasar

kulde frost vinter vinterbadning

playVinterbadere sigtet for at mødes i sø

bilbrande vestegnen gladsaxe og ishøj d. 17 januar 2021

Travl nat: Politiet rykker ud til flere bilbrande

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere