Julelys: Hvem skal vinde havenissen i TV 2 Lorrys jule-konkurrence?

Gennem hele december måned har TV 2 Lorry filmet julelys i hele sendeområdet på opfordring fra jer. Nu kan du stemme på det julehus, du synes, der fortjener at vinde.

December er den mørkeste tid på året.

Men det er også den tid, hvor stigen står langs udhænget på parcelhuset og kasserne med ledninger og lys i alskens farver og størrelser bliver støvet af og åbnet i garageporten.

December er nemlig også julelysenes tid. Derfor er gader og stræder, lejligheder og rækkehuse i hele TV 2 Lorrys sendeområde smukt oplyst af lyskæder, dekorationer og sågar hele juleinstallationer, der minder os om, at måneden er en helt særlig måned for mange. 

Julen står for døren - og for mange vidner lyset i mørket om den særlige tid, hvor familie og venner mødes omkring god mad, kendte julesange og hygge i sin reneste form. 

Dét vil vi gerne hylde på TV 2 Lorry. Derfor har vores fotografer filmet julelys i vores sendeområde hele december - og det er jer, der har sendt os til de adresser, der nu er med i konkurrencen om at vinde en prægtig havenisse.

Men vi har stadigvæk brug for din hjælp - og derfor har vi lavet en afstemning, så du kan stemme på det julelys, som du mener er flottest.

Du kan afgive din stemme på et af de 16 Jule-huse ved at klikke her eller ved at besøge hjemmesiden www.tv2lorry.dk/julelys

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik