Ingen tog over Øresund mandag morgen

En fejl på en radiomast forstyrrer togdriften over Øresund. I stedet er der sat busser ind.

Togtrafikken over Øresund er mandag morgen gået i stå, og der kører ingen tog mellem Københavns Hovedbanegård og Hyllie Station i Skåne. Det oplyser DSB Øresund.

Driftstoppet skyldes en teknisk fejl, og der er bestilt busser til at servicere på strækningen, indtil togene kører igen.

Ifølge DSB Øresund består problemerne i en fejl på en sendemast, som bruges til radiokommunikation.

DSB Øresund kan mandag morgen ikke sige noget om, hvor længe der går, før togene igen kan køre normalt mellem Danmark og Sverige.

En tekniker skulle være på vej for at reparere fejlen på radiomasten.

Togdriften i Danmark mellem Helsingør og København er ikke påvirket af driftsforstyrrelsen. Det er den til gengæld i Sverige.

Her oplever man problemer med togdriften mod Karlskrona, Hässleholm, Växjö og Gøteborg, skriver Helsingborgs Dagblad.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik