Hver tredje glemmer vigtig detalje, når de flytter sammen med kæresten

Hver tredje i Region Hovedstaden gennemgår ikke forsikringerne, når de flytter sammen med en kæreste. Det kan blive en dyr fornøjelse.

Selvom det hverken er det mest sexede eller det første, man tænker på, når man siger kæreste og flytte sammen, så skal man huske at tænke på forsikringen, når man som par skal til at bygge rede.

For når man hver især tilføjer habengut og ting og sager af værdi til det nye hjem, så risikerer man enten af være dobbeltforsikret eller i værste fald underforsikret.

Derfor skal man huske at gennemgå hinandens forsikringer, når man flytter sammen.

Men det er vi ikke ret gode til.

Hver tredje i Region Hovedstaden gennemgår ikke forsikringerne, når de flytter sammen med en kæreste. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Forsikring & Pension og Forsikringsguiden.dk.

Spild af penge eller mindre udbetalt

Og det kan gå hen at blive en dyr fornøjelse, forklarer Forsikringsoplysningen.

- Ved ikke at tjekke forsikringerne, når man flytter sammen – enten som kærester eller venner – risikerer man at være dobbeltforsikret vel at mærke uden at få det dobbelte i erstatning ved en skade. Man kan nemlig kun bruge én indboforsikring, når man bor sammen, siger Anja Lintrup Sørensen i Forsikringsoplysningen.

- Man risikerer også at blive underforsikret, når man flytter sammen, hvis vennen eller kæresten medbringer mere og dyrere ting med ind i forholdet, fx en kostbar cykel eller elektronik. Det kan betyde, at den samlede sum på indboforsikringen bliver for lav, og så får man mindre udbetalt ved en skade, siger Anja Lintrup Sørensen.

Forsikringsguidens råd, når I sammen skal vælge en forsikring

  • Sørg for, at jeres forsikringssum er høj nok. Dvs. den sum penge, som I maksimalt kan få, hvis alt jeres sammenbragte indbo brænder eller bliver stjålet.
 
  • Tag stilling til, hvor stor en selvrisiko I ønsker. Det er det beløb, som I selv skal betale til skaden.
 
  • Overvej, om I har behov for ekstra dækninger, fx elektronikforsikring, som dækker begge jeres computere og anden elektronik.
 
  • Tjek, hvad I maksimalt kan få i erstatning ved cykeltyverier.
 
  • Tjek prisen og eventuelle rabatmuligheder, fx via medlemskab hos fagforbund, ved at have en alarm m.v.

Kilde: Forsikringsguiden.dk

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik