Husk p-piller, panodiler og hjertemedicinen efter nytår

Og har du brug for akutmedicin så skal du især huske at købe ind på forhånd. Regeringen har sparet 17 mio. kroner af apotekernes vagtordning væk.

Detr bliver kun et døgnåbent apotek tilbage i hele landet og det er Steno i København, lige overfor banegraven ved Hovedbanegården.

- Det betyder, at du ikke længere kan få udleveret medicin, når apoteket er lukket, og derfor selv skal sørge for, at du ikke løber tør for din faste medicin om natten, fortæller sundhedsfaglig chef i Region Sjælland, Preben Cramon.

Et flertal i Folketinget besluttede i 2015, at der skulle spares 17 millioner kroner på apotekernes vagtordning. Det betyder, at der fremover ikke er tilkaldevagt om natten på apotekerne, og at apotekerne lukker senest klokken 24. Roskilde døgnapotek holder også lukket fremover mellem kl. 24 og 06:

quote Det betyder, at du selv skal sørge for, at du ikke løber tør for din faste medicin om natten

Preben Cramon, sundhedsfaglig chef i Region Sjælland

- For langt de fleste mennesker, så ville disse ændringer ikke betyde noget. Men fremover kan man ikke ringe til en apotekervagt midt om natten og få udleveret medicin. Så det bedste råd til dig, der har brug for fast medicin, er derfor altid at sørge for at have medicin derhjemme eller en gyldig recept, siger sundhedsfaglig chef i Region Sjælland, Preben Cramon. 

Du kan få medicin på akutafdelingerne

Man kan også ringe til vagtlægen, hvis man er havnet i en akut livstruende situation, hvis man eksempelvis mangler sin insulin. Så kan vagtlægen hjælpe og udskrive få doser medicin, som man kan hente på nærmeste akutafdeling.

- Det er vigtigt at understrege, at der skal være tale om akut livsnødvendig medicin. Eksempelvis insulin, astmaspray eller lignende. Så kan man kontakte lægevagten på 70 15 07 00, og så vil vagtlægen sørge for at man kan få nogle få doser, så man kan klare sig til apotekerne åbner. Men vagtlægen skriver ikke andre recepter ud. Vagtlægen tager sig kun af akut opstået sygdomme, siger koordinerende vagtlægechef i Region Sjælland, Henning Orsholt i en pressemeddelelse.

For borgere i Region Hovedstaden er det 1813, der skal ringes til. 

Der er ligeledes ændret på apotekernes åbningstider på lørdage, søn- og helligdage. Så tjek dit lokale apoteks åbningstider så du ikke står og mangler medicin. Du kan finde dit nærmeste apotek og åbningstider på apoteket.dk. Derudover så er der et stort udvalg af håndkøbsmedicin i forretninger, som også har åbent efter klokken 24. 

Apotekers åbningstider i vores region efter 1. januar:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

aggesen

Frederiksberg: 45.000 flasker vand indkøbt til kommunale institutioner

Frederiksberg Forsyning

Frederiksberg Forsyning: Sådan arbejder vi for at finde kilden til forurening

Brystkræft

playOp til 58 dages svartid: Coronaen har givet store forsinkelser på brystkræftscreeninger

KOL-træning

Ulla er en sårbar patient: Nu holdes hun i live igennem skærmen

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere