Hundredvis af kræftpatienter venter for længe

Selvom det går fremad med at sikre kræftpatienter i hovedstaden kræftbehandling til tiden, venter hundredvis stadig for længe.

I årets tre første kvartaler har over 800 kræftpatienter i Region Hovedstaden ventet længere tid på kræftbehandling end fristerne i de såkaldte kræftpakker. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, skriver P4 København.

Mange af patienterne har aggressive kræftformer som blærekræft, lungekræft og tarmkræftmetastaser, og det er kritisk, at de ikke bliver behandlet til tiden, lyder det fra en ekspert.

- Det er jo aggressive sygdomme, hvor vi overlevelsesmæssigt har stået i stampe i rigtig lang tid. Disse patienter skal behandles mere aggressivt og tidligere, så derfor betyder tiden noget, siger formanden for de multidisciplinære cancergrupper, Michael Borre, til P4 København.

På listen over kræftpatienter, der venter for længe på behandling, ligger patienterne med tarmkræftmetastaser øverst. I årets første tre kvartaler ventede 80,9% af dem for længe på behandling, mens det for patienter med blærekræft var 51,4% og for patienter med lungekræft var 24,8%.

De mange forsinkede behandlingstider skyldes ressourcemangler på sygehusenes kræftafdelinger, siger Michael Borre til P4 København:

- Der er et reelt ressourceproblem. I øjeblikket er der en relativ mangel på speciallæger, og så er der nogle velkendte flaskehalse. Det er de, som skal lave billeddiagnostik og se på vævsprøver, altså stille diagnosen; det er radiologer og patologer.

I Region Hovedstaden erkender man, at det er problematisk, at flere hundrede kræftpatienter med alvorlige kræftsygdomme venter længere tid på behandling end de fastsatte frister.

- Det er jo simpelthen ikke godt nok. Det er noget af det, vi kommer til at arbejde meget målrettet videre med næste år, siger den radikale formand for Sundhedsudvalget Karin Friis Bach til P4 København.

På landsplan venter 71,2% af patienterne med blærekræft for længe på behandling, mens det for patienter med tarmkræftmetastaser er 44,7% og for patienter med lungekræft 21,8%.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

colourbox

Flere kvinder får udskudt brystkræftscreening - puklen vokser med 1.000 kvinder om måneden

20160518-144516-2-1920x1281we

Op til 11 måneders ventetid i hovedstadsområdet - nu vil partier sætte ind over for "meget stor ulighed"

20210311-133301-L-1920x1277we

Sygeplejerskers strejke kan ramme 48 afdelinger i hovedstadsområdet: Se hvor her

Simon Iversen

'Dovenskab' får Simon til at tage steroider: Forskere skal nu undersøge konsekvenserne

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere