Hjemløse får gratis medicin under coronakrisen

Hus Forbi og apotekerne går nu sammen om at give gratis medicin til Hus Forbi-sælgere under coronakrisen.

(Arkivfoto): Hus Forbi-sælgere kan få gratis medicin under coronakrisen. Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

Tomme gader og stræder betyder, at det er ekstra svært for Hus Forbi-sælgere at få solgt avisen. 

Intet salg giver ingen indtægt, og mange af sælgerne har derfor ikke råd til deres medicin, som for nogle af dem er livsvigtig.

Men det problem vil Hus Forbi og apotekerne nu dæmme op for, ved at Hus Forbi-sælgerne nu kan hente deres receptpligtige medicin på apotekerne uden at betale for den. 

Læs også Hus Forbi-sælgere sendt "hjem"

En aftale, der ifølge Rasmus Wexøe Kristensen, der er sekretariatsleder i Hus Forbi, kan redde liv.

- Vi har sælgere, der er ude på gaden, og de er desperate. Derfor er vi enormt glade for, at vi i samarbejde med apotekerne i dag kan give en hjælpende hånd til de over 3.000 Hus Forbi-sælgere, vi har registreret i hele Danmark, siger han i en pressemeddelelse. 

De hjemløse skal kunne vise deres Hus Forbi-kort på apoteket for at få deres medicin gratis. Apotekerne lægger ud for den hjemløses egenandel af medicinregningen, som sendes videre til Hus Forbi. Også apotekerne er glade for den nye aftale. 

- Vi har sælgere, der er ude på gaden, og de er desperate. Derfor er vi enormt glade for, at vi i samarbejde med apotekerne i dag kan give en hjælpende hånd til de over 3.000 Hus Forbi-sælgere, vi har registreret i hele Danmark, siger hun i en pressemeddelelse. 

Læs også Årets mest læste: Hus Forbi-sælger udvist af København i tre måneder

Flere tiltag

Hus Forbi har under coronakrisen iværksat flere tiltag for at holde hånden under de hjemløse og socialt udsatte.

Siden Danmark blev lukket ned onsdag den 11. marts er der lavet en ordning med madtilskud, hvor hjemløse og socialt udsatte kan få gavekort til dagligvarebutikker, og en huslyordning, hvor Hus Forbi-sælgere kan bo kvit og frit på Danhostels i hele Danmark. 

Derudover er der lavet en nødpakke til de hårdt pressede herberger og væresteder i Danmark. 

- Siden den 11. marts har Hus Forbi modtaget donationer fra private og virksomheder i Danmark. Vi sørger for, at hver en støttekrone går ubeskåret til sælgerne og de svageste. Vi kender endnu ikke afslutningen på krisen, så vi beder fortsat om, at danskerne vil støtte efter evne, siger Rasmus Wexøe. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik