Her er hemmelig donor af 100.000 antistoftest til Region Hovedstaden

Bestseller står frem som donor af test for antistoffer til Region Hovedstaden for at slå rygter i jorden.

Koncernen Bestseller står bag en donation på 100.000 test for antistoffer mod coronavirus til Region Hovedstaden, oplyser regionen i en pressemeddelelse mandag.

Donationen var oprindeligt anonym og Bestsellers direktør, Anders Holch Povlsen, har ikke ønsket, at han eller Bestseller skulle have opmærksomhed fra donationen.

Men rygter om, hvor donationen kom fra, har fået Bestseller-topchefen til at stå frem.

- Vi ville gerne hjælpe forskningen i Covid-19 og tilbød de 100.000 testkits, så hospitalerne kunne komme i gang med at antistofteste medarbejderne - og samtidig bidrage med en vigtig forskning i udviklingen af immunitet.

- Men med de seneste dages medieomtale og spekulation i hemmelige kinesiske donationer, så har vi altså valgt at melde os på banen, siger Anders Holch Povlsen i pressemeddelelsen.

Kritik af tests

De 100.000 test kommer fra det kinesiske firma Livzon. Det har mødt både politisk og videnskabelig kritik, at Region Hovedstaden har benyttet sig af disse test, efter at det blandt andet er kommet frem, at Indien har skrottet de samme tests. 

Efter den hidtil hemmelige donation valgte Region Hovedstaden at betale 60 millioner kroner for yderligere 1,4 millioner tests.

"Det har ført til spekulationer om, den anonyme donor har økonomiske interesser i Livzon," skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Det afviser Anders Holch Povlsen i pressemeddelelsen.

- Jeg og vores virksomhed har ingen som helst kendskab til medicinalindustrien eller Livzon, men da krisen udviklede sig i marts, var vi i løbende dialog med vores ledelse i Kina, og om hvordan coronakrisen var håndteret der. Kollegerne i Kina forstod ikke strategien i Danmark, og da de stødte på dette firma i Kina, der var anerkendt og kunne levere antistoftest, så besluttede BESTSELLER Foundation, at vi ville være operative og hjælpe med en donation. Det var midt i marts, hvor regionerne nærmest løb tør for testkapacitet, og alt så sort ud, siger Anders Holch Povlsen. 

Kan underminere tillid

I Region Hovedstaden er regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), nervøs for, at spekulationerne om den hemmelige donor, "underminerer tilliden til testen, og sætter et godt forskningsprojekt under pres."

- Jeg er glad for, at vi kan aflyse spekulationerne om donoren, og i stedet koncentrere os om projektet og blive klogere på, hvordan denne lumske sygdom udvikler sig. Og i denne sammenhæng er vi naturligvis taknemmelige for, at denne donation tidligt i forløbet gav os muligheden for at komme i gang med at antistofteste personalet, så vi kunne se, hvor stor smittetrykket på frontpersonalet er – og forske i udviklingen af COVID-19-smitte, siger Sophie Hæstorp Andersen i pressemeddelelsen. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

Coronatest

Restriktioner forlænget: Corona udskyder skoleåbning i Ishøj

955dc6b6-d7f0-4492-9047-3091410b64f0

Lange køer for at blive testet efter smitteudbrud i København

80_percent

playRegion H. efter generalprøve på massevaccination: "Det er gået over al forventning"

vaccine

Danskere vaccineres efter først til mølle-system: - Det er et kapløb

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere