Helsingørmotorvejen er klar til morgentrafikken

Søndagens skybrud lukkede Helsingørmotorvejen, men den er nu åben igen.

Helsingørmotorvejen er genåbnet, efter store vandmængder søndag lukkede den for trafik i begge retninger. 

Søndag aften klokken 21.15 blevet den genåbnet ved Ryparken i både ud- og indadgående retning.

Det skriver Vejdirektoratet på Twitter. 

Motorvejen havde siden søndag eftermiddag været spærret i begge retninger på grund af massive oversvømmelser. 

20,1 millimeter regn på Østerbro

Hovedstadens Beredskab har været med til at pumpe vand væk fra vejen det meste af søndagen. Derudover har beredskabet også hjulpet med at pumpe vand væk fra kældre og elevatorskakte ved Bispebjerg Hospital.

Det skriver Ritzau.

Det voldsomme regnvejr, der ramte København lidt over middag søndag, har forårsaget trafikale problemer i hovedstaden det meste af søndagen.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) registrerede 20,1 millimeter regn på Østerbro mellem klokken 12.50 og 13.20. Der er tale om skybrud, når der falder mindst 15 millimeter regn på en halv time.

Mellem klokken 13.00 og 14.00 var der derudover en høj koncentration af lynnedslag omkring København og Malmø.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik