Helsingørmotorvejen er genåbnet efter regn

Helsingørmotorvejen er befriet for vand og genåbnet. Dermed er eftermiddagstrafikken reddet for københavnerne.

Efter at have arbejdet på højtryk hele dagen er det lykkedes beredskabsstyrelsen at gøre Helsingørmotorvejen farbar til det store ryk fra eftermiddagstrafikken.

Den vigtige indfaldsvej til København har siden morgentimerne været spærret i begge retninger ved Hans Knudsens Plads efter nattens voldsomme nedbør.

Det tilbagevendende problem for Helsingørmotorvejen er, at regnvandet driver fra omkringliggende og højere beliggende områder, og at vejen på den måde kommer til at fungere som en slags afvandingskanal.

Især området omkring Hans Knudsens Plads, hvor motorvejen begynder, har været et stort problem, fordi den nærmest bliver omdannet til et bassin, når det regner voldsomt.

Under sidste års skybrud kørte flere biler fast i vandmasserne og skabte farlige situationer for bilisterne.
Ifølge DMI er der i løbet af hele natten faldet omkring 30 millimeter regn i området, men det er foregået over flere timer, og der har derfor ikke været tale om et skybrud.
- Hvis den lukker, når der falder 30 mm, så vil vi opleve, at den lukker hvert år, siger Michael Christiansen, vagthavende meteorolog ved DMI til Berlingske.

Og mandagens lukning af den befærdede vej er da heller ikke den første.
Faktisk er Helsingørmotorvejen hele tre gange inden for blot det seneste år blevet lukket på grund af regnvand.
Senest i forbindelse med det uhørt massive nedbør i begyndelsen af juli i år.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere