Når det kommer til dyrkning af tang, snegle og østers i havet er alt, hvad vores nordiske naboer ser, Danmarks salamirøde baglygter.
For vi er nemlig et foregangsland med mere end 1000 havbønder, 20 etablerede maritime nyttehaver, en skoletjeneste, hvor mere end 10.000 elever har haft maritim undervisning, og en indstilling, der inspirerer vores naboer i Skandinavien til at gøre os kunsten efter.
- Vi skal simpelthen til at have nogle andre livretter. I stedet for at drømme om en stor bøf lørdag aften, skulle vi tage og tænke for eksempel blåmuslinger ind i det, siger direktør i Havhøst, Joachim Hjerl.
Regenerativ havkultivering
Havbønderne arbejder med såkaldt regenerativ havkultivering i Danmark. Det foregår i havhaver, eller maritime nyttehaver, der fungerer mere eller mindre, som en køkkenhave ville på landjorden - bare under vandet og med andre afgrøder. Det kan for eksempel være dyrkning af tang eller blåmuslinger og østers.
Hvad er regenerativ havkultivering?
Regenerativ betyder egentlig bare, at ens afgrøder, det kunne for eksempel være blåmuslinger, efterlader havet endnu sundere, når man er færdig med at dyrke dem.
I bund og grund har tang, muslinger og østers det tilfælles, at de ligesom træer på land, omdanner CO2 til ilt.
Til forskel fra træer, kan man spise de afgrøder, der hele deres liv har bidraget til et sundere miljø, hav og planet.
- Jo mere vi dyrker, desto bedre er det for havmiljøet. Vi bliver nødt til at have et positivt impact. Vi bliver nødt til at genopbygge. Det er ikke nok bare at gøre mindre skade. Det er den fortælling, der er interessant, og dem er der ikke så mange af. Men det kan man i havet, og det kan man med de her afgrøder, siger stifter af Havhøst Joachim Hjerl.
Ifølge direktøren selv, er det, det helt centrale element i projektet Havhøst.
Det er en fælles, selvejende organisation, der under sig har 25 lokale maritime nyttehaver eller foreninger fra hele landet. Der er for eksempel havhaver, som de kaldes, i Skovshoved, Dragør, Ishøj og Tårnby.
- Jeg tror egentlig, at det, vi håber på, er, at der er mange flere, der fanger den her. Og at de bliver tændt af den her ild, som vi mærker. Det her møde med den her ide, skulle gerne ende med at skabe et endnu større netværk, siger direktør Joachim Hjerl.
Jo mere vi dyrker, desto bedre er det for havmiljøet. Det er ikke nok bare at gøre mindre skade.
Hvordan vi inspirerer vores nordiske naboer
Fredag d. 8. april mødes havbønder fra hele Norden i København for blandt andet at udveksle erfaringer og viden.Formålet er, at aktører fra vores nabolande først og fremmest skal lytte til, hvilke erfaringer de danske foreninger har gjort sig. Men det er en symbiose, og direktør Joachim Hjerl er overbevist om, at de kan lære noget af hinanden.
- Vi har inviteret de vigtigste stakeholders i Norge, Sverige og Finland, for at udveksle erfaringer. I høj grad skal vi dele ud af, hvad vi har lært i Danmark, forklarer han.
Der, hvor det hele startede - Københavns Havn anno 2012
Her kan du læse direktør og stifter af Havhøst, Joachim Hjerls, beretning om kickstarten af det, der senere bliver til Havhøst.
"Vi startede i København med en lyst til at se, om vi kunne skabe en anden opfattelse af byens blå rum. Ideen var, at vi gerne ville dyrke østers i Københavns Havn. Jeg vil gerne gøre de her råvarer mere tilgængelige. Det som folk ofte ikke tænker over, er, at det største naturområde i hovedstaden ikke er Amager Fælled.
Nej, det er det vand, der flyder rundt i byen.
Men det er der mange, der ikke tænker på. Københavns Havn er jo lidt et rekreativt område med folk der bader og ror. Men vi ville altså skabe noget mad, og den her fortælling om vores fødevarer, der gerne skulle være mere nærværende. Vi ville som sagt etablere en østersbanke. Og det gjorde vi så. Vi pluttede dem bare i havnen efter vi havde fået tilladelse oppe hos kommunen. Vi fik lov til at lægge den her lille platform ud.
Det viste sig senere, at vi nok skulle have valgt enten blåmuslinger og tang. For muslingerne døde ret hurtigt, fordi saltindholdet i vandet var for lavt.
Der er andre steder i landet, hvor man sagtens kan dyrke østers.
Men ideen fejlede ikke noget.
Lovgivning som en barriere
Joachim Hjerl peger på, at der er forskellige barrierer, der skal overkommes, før begrebet regenerativ havkultivering kommer på alles læber.
En af dem er den statslige lovgivning på området, der til en vis grad er en smule forældet ifølge direktøren selv.
- På det statslige område hænger man lidt fast i en gammel forståelse af, hvad havet skal kunne. Så der foregår en hel del arbejde på Slotsholmen i øjeblikket.
Det, som han og de andre i Havhøst arbejder på, er, at de gerne vil kommercialisere deres havhave-mission.
For eksempel kunne man i fremtiden forestille sig, at små kystfiskere rundt om i landet, supplerede deres daglige torskefangst med indtægten fra deres maritime opdyrkningsanlæg af blåmuslinger og tang.
- Vi kalder det småskala kommerciel. Og det er en type anlæg, der er mindre end dem, hvor det historisk set har været ambitionen at få så store som muligt. Det gælder for eksempel muslingefarme. Men det vi vil, er at lave mindre anlæg og koble det op på de små fiskere, der er presset af den ene eller anden årsag. På sigt kan det måske blive hele deres indtægt, siger han.
En umulig opgave
En anden barriere, som direktør Joachim Hjerl vælger at se som en rejse fremfor en umulighed, er den med at ændre danskernes madvaner.
For at nå derhen, hvor vi i stedet for at servere stor bøf og rødvin, serverer blåmuslinger på et leje af sukkertang, tilbyder Havhøst også undervisningsmateriale for de Københavnske folkeskoler.
Derudover tilbyder de også, at klasserne kan komme ud til havhaverne og få maritim undervisning. På den måde forsøger de at præge kommende generationer, forklarer han.
- Alle de børn, som vi har lejlighed til at påvirke gennem vores undervisningstilbud, forsøger vi at få til at starte en erkendelsesproces. Forandringen skal komme fra den næste generation.
Indtil videre har 10.000 folkeskoleelever stiftet bekendtskab med havhaverne.
Men hvor ofte spiser direktøren egentlig selv regenerativ mad fra havet?
-Østers er en tilbagevende superstjerne. Og min ældste søn har fået østers hele sit liv. Tang er en del af vores kost hver dag nærmest. Min mellemste er godt nok allergisk overfor tang, og det smitter af på den yngste, som så heller ikke vil spise det, siger Joachim Hjerl direktør i Havhøst.
Og på den måde er det jo også en form for 'rejse'.
