Håbløs trafikdag: Her lukker jernmændene vejene

Frem med tålmodigheden, hvis du skal ud i trafikken, mens jernmænd og jernkvinder tonser gennem hovedstadsområdet.

De første jernmænd og jernkvinder har allerede kastet sig ud i bølgerne ved Amager Strandpark, hvor de skal tilbagelægge 3,8 kilometers svømning.

Det er formentlig den er mest udfrodrende disciplin for triatleterne, men for trafikken er det i den grad jernmændenes løb og cyklen, der er en prøvelse. 

Når jernmændene kommer op af vandet ved Amager Strand, hopper de på cyklen, hvor de skal tilbagelægge 180 kilometer. 

Cykelruten går langs vandet op til Humlebæk og herefter ind i land over Grønholt, Avderød og Blovstrød, inden jernmændene vender forhjulet tilbage mod København gennem Holte og Lyngby. 

- Det betyder, at en del veje i Nordsjælland er helt eller delvist spærret det meste af dagen, og det skal man være opmærksom på, hvis man skal i bil ud på ruten, siger Rune Johansen, vagthavende ved Vejdirektoratet til TV 2 Lorry. 

 På det meste af cykelruten i Nordsjælland er det muligt at køre i bil, men kun den ene vejbane er åben, og man skal forberede sig på kø. Jo tættere man kommer på København, desto større er sandsynligheden for, at man rammer en vej, der er totalt lukket.

- Hvis man skal ind til byen, så anbefaler vi, at man lader bilen blive hjemme eller uden for centrum for ikke at komme til at sidde fast i trafikken, siger Rune Johansen. 

Triatleterne slutter nemlig deres Ironman med at løbe et marathon gennem Københavns gader, og derfor er store dele af byen spærret helt af. 

Hør Vejdirektoratets råd til trafikanter i videoen øverst og få overblik over, hvor der er spærret og i hvilken grad med kortet her. 

Skal man med bussen, så se ændringer i ruter, stop og køreplaner her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik