Håndværkere i hovedstadsområdet hårdt plaget af indbrud i varevogne

Mere end hver tredje el- og VVS-virksomhed i Region Hovedstaden har haft indbrud i deres varevogne inden for det seneste år, viser ny undersøgelse.

Det er ikke et nyt problem, men et stort problem. 

Ligesom at cykelejere i hovedstadsområdet skal leve med cykeltyverier, skal håndværkere åbenbart leve med indbrud i deres varevogne.

I en ny medlemsundersøgelse fra brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne svarer 35 procent af el- og vvs-virksomhederne i Region Hovedstaden, at de har haft indbrud i deres biler det seneste år.

Det er en andel, som er markant højere end i resten af landet, hvor 24 procent af virksomhederne har været ramt af indbrud i deres biler.

Ødelægger virksomhedernes hverdag

Mikael Berggreen, der har en VVS-virksomhed i Brønshøj i København, er en af dem, der har været hårdt ramt.

De seneste tre år har han haft hele seks indbrud i sine varevogne, hvoraf de to nyligste var i efteråret.

Mikael Berggreen viser, hvor indbrudstyve lavede et lille hul i bilen, hvorefter de på kort tid kunne komme ind i bilen og tømme den for udstyr.
Mikael Berggreen viser, hvor indbrudstyve lavede et lille hul i bilen, hvorefter de på kort tid kunne komme ind i bilen og tømme den for udstyr.
Foto: Ditte Marie Kjærsgaard-Rasmussen - TV 2 Lorry

- Udfordringen er, at vores hverdag ikke fungerer. Vi skal bruge virkelig mange ressourcer på at komme tilbage til normalen efter et indbrud, fortæller Mikael Berggreen og uddyber:

- Bilen skal på værksted, den skal males og derefter videre til en reklamemand, vi skal købe nyt udstyr, det skal mærkes og så videre. Der er hurtigt to ugers tabt arbejdskraft.

Ofte tale om organiserede kriminelle

Mikael Berggreen har politianmeldt samtlige indbrud, men uden at politiet har fundet hverken gerningsmænd eller udstyr.

- Hvis myndighederne fik øje på, at det har store samfundsøkonomiske konsekvenser, at vi har så mange indbrud i varevogne i hovedstadsområdet, havde de måske lidt mere fokus på det, siger han.

Politiet understreger dog, at de har fokus på problemet.

- Der er ofte tale om organiserede kriminelle, der opererer på tværs af politikredse og tilmed på tværs af landegrænser. Derfor har Særlig Efterforskning Øst også fokus på den type kriminalitet, og det er noget, vi ser på med stor alvor, siger Torben Henriksen, der er vicepolitiinspektør i Særlig Efterforskning Øst.

Politiet oplever fald i antal politianmeldelser

Politiet oplever faktisk generelt at få færre anmeldelser om tyveri i varebiler og lastbiler. Men over sommeren sidste år var der en stigning i anmeldelserne i Københavns Politikreds.

I 3. kvartal 2019 var der 151 anmeldelser. I 2020 var dét tal steget til 183 anmeldelser. Det samme billede tegnede sig i Københavns Vestegns Politikreds. Her steg antallet af anmeldelser om tyveri i varebiler i 3. kvartal fra 143 anmeldelser i 2019 til 176 anmeldelser i 2020.

Og selvom antallet af anmeldelser igen begyndte at dale i slutningen af 2020, oplever flere i håndværkerbranchen stadig, at problemet med indbrud i varevogne er for stort.

Her ses det lille hul i bilen, der gav indbrudstyvene adgang til udstyret i varevognen.
Her ses det lille hul i bilen, der gav indbrudstyvene adgang til udstyret i varevognen.
Foto: Privat foto

- Vi kan godt frygte, at antallet af tyverier igen vil stige kraftigt, når grænserne atter åbnes, og det bliver lettere for tyvene at få deres bytte ud af landet, siger Morten Nilsson, der er formand for TEKNIQ Arbejdsgivernes regionale råd for Region Hovedstaden

- Derfor er det også nu, at både myndigheder og virksomheder bør ruste sig og skærpe indsatsen for at forebygge tyverierne. Vi skal have hævet antallet af sigtelser, samtidig med at både varebiler og værktøj skal sikres bedst muligt, tilføjer han.

Torben Henriksen fra Særlig Efterforskning Øst fortæller, at politiet vil fastholde deres indsats mod de kriminelle, men han opfordrer også håndværkere og virksomhedsejere til selv at gøre en ekstra indsats for at forhindre indbrud:

- Vi opfordrer håndværkere og virksomhedsejerne til at sikre deres biler bedst muligt, sørge for at værktøjet er mærket og eventuelt notere sig serienumre, så politiet er i stand til at identificere gerningsstederne efterfølgende. Det er også en god idé løbende at optimere sikringen af sin virksomhed og byggepladser, siger han.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

joh-f73df42b-2340-4e89-80b8-0d6b8be660b7

Politi efterforsker mulig bilbombe som rockerbande-relateret

joh-4e336273-f567-4469-b92f-5683cbd5a98b

Politi håber på vidners hjælp i bilbombesag: "Man skal ikke holde sig tilbage"

Artikel foto

playVideo: Se, hvordan årets politihund arbejder

rullemarie

Beboere evakueres - politiet frygter sprængstof

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere