Godt nyt for fjerkræavlere: Kyllingerne kommer snart ud igen

Det ser ud til, at økologiske fjerkræavlere snart kan ånde lettet op og lade deres høns og kyllinger vende tilbage under åben himmel.

Økologisk fjerkræ har under normale omstændigheder adgang til udearealer under åben himmel, men siden det sene efterår har myndighederne påbudt alle fjerkræavlere at holde fritgående fjerkræ – med undtagelse af ænder og gæs - under tag på grund af risiko for smitte med fugleinfluenza fra vilde fugle.

Men nu har Fødevarestyrelsen netop varslet, at de agter at ophæve staldpligten for landets fjerkræ. Begrundelsen er, at fugleinfluenzatilfælde blandt de vilde fugle er for nedadgående og nu er det laveste siden november 2016

Forslaget er blevet sendt i høring med frist onsdag formiddag.

Nyheden glæder økologerne, som måske snart kan se frem til at få fjerkræene  på græs igen. Formanden for Æg- og fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, Lars Bredahl, kan ikke sige nok gange, hvor vigtigt det er, at påbuddet ophæves.

- Det er vigtigt, at staldpligten ophæves omgående. Som økologer brænder vi for at sikre en høj dyrevelfærd for vores dyr, og det er det mest basale krav i økologien, at dyrene skal kunne komme ud. Nu har dyrene ventet længe nok, siger Lars Bredahl, der selv er økologisk ægproducent.

- Det er ikke rimeligt, at økologiske fjerkræsproducenter og vores dyr skal blive ved med at betale prisen. Vi har hele vejen igennem påpeget, at det er meget vigtigt for os, vores fjerkræ og for økologien, at myndighederne ophæver staldpligten så snart, det anses for forsvarligt. Det er situationen nu, og derfor bør ophævelsen ske med det samme, siger Lars Bredahl.

Ud over kravet om udeareal har økologisk fjerkræ også mere plads i staldene end andet fjerkræ. Der er krav om dagslys i staldene, støvbadningsarealer og grovfoder, som er godt for deres velfærd - samt ingen gmo og kunstige aminosyrer i deres foder.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

Amager Fælled Lærkesletten blokade byggeri

Aktivister blokerer byggeri på Amager Fælled: ”Vi er naturens stemmer”

Hugorm

Varme vinteruger sætter gang i naturens forår

25_seconds

playHurtig eksekvering: Nu begynder byggeplads på Amager Fælled at tage form

storkerede

Årets første stork fløj over Amager Fælled: "En fantastisk dejlig nyhed"

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere