Hvis en borger i Helsingør sætter sin villa til salg på samme tid, som en borger i Glostrup vil sælge sit rækkehus, så er der forskel på, hvor godt de skal sætte sig til rette og vente på en køber. Det viser en opgørelse fra Boligsiden.dk.
Her kan man nemlig se, hvor lang liggetiden er på lige netop villaer og rækkehuse i de forskellige kommuner. Og bor man i Glostrup, så skal man altså i gennemsnit kun vente 68 dage, hvorimod man i Helsingør er oppe på 150 dage.
- Ligesom der er store variationer i salgspriserne på tværs af landet, er der også store udsving i salgstiderne. Når vi snakker om, at salgstiden falder og ligger på det laveste niveau siden 2011, gælder det jo desværre ikke alle områder.
Sådan siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.
Men går man i salgstanker, er der ingen grund til at fortvivle, uanset hvor man bor. På landsplan er liggetiden nemlig på bare ét år blevet 10 dage mindre, og det skyldes formodentlig, at de lave renter har sat skub i markedet.
Se hvordan det står til i din kommune her.
Her kan du se antal salgsdage i din kommune:
Kommuner | Dage til salg |
---|---|
Glostrup | 76 |
Lyngby-Taarbæk | 78 |
Hvidovre | 79 |
Brøndby | 83 |
Tårnby | 86 |
Egedal | 88 |
København | 88 |
Ishøj | 89 |
Roskilde | 92 |
Køge | 97 |
Høje-Taastrup | 100 |
Hillerød | 100 |
Gladsaxe | 101 |
Allerød | 101 |
Herlev | 102 |
Greve | 103 |
Gribskov | 107 |
Gentofte | 108 |
Vallensbæk | 109 |
Hørsholm | 113 |
Dragør | 116 |
Rudersdal | 116 |
Ballerup | 118 |
Lejre | 119 |
Solrød | 120 |
Halsnæs | 123 |
Stevns | 125 |
Frederikssund | 126 |
Fredensborg | 126 |
Helsingør | 150 |
Albertslund | 75 |
Furesø | 68 |
Rødovre | 76 |