FV15: Statsministeren udskriver valg

Statsministeren har udskrevet folketingsvalg d. 18. juni.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har netop meddelt, at hun udskriver valg. Vi skal til stemmeurnerne d. 18. juni.

Udmeldelsen kom ved et pressemøde i Spejlsalen på Christiansborg.

Valget bliver udskrevet, efter at regeringen i går præsenterede oplægget 'Danmark på sikker vej - plan for et stærkere fællesskab'. Det udspil blev på forhånd set som det sidste søm, der skulle slås i, før en valgkamp kunne skydes i gang.

'Danmark på sikker vej' er et ud af en lang række udspil, som regeringen er kommet med for nylig, hvor man blandt andet tilgodeser børnefamilierne, de ældre og udkantsdanskerne.

Politiske kommentatorer ser de mange udspil på de sociale områder som et forsøg på at fiske stemmer hos Dansk Folkeparti.

Samtidig er der i løbet af foråret lanceret store annoncekampagner, som kunne pege på, at Helle Thorning-Schmidt vil udskrive folketingsvalg inden sommerferien. Og bølgen af udspil og annoncer har altså været forberedelse til den valgkamp, der nu går i gang.

De seneste meningsmålinger har ikke været for gode for rød blok, så regeringen skal i gang med at hive stemmer hjem, hvis den skal blive siddende på magten.

I den seneste meningsmåling, som blev offentliggjort mandag, står rød blok til at få 79 mandater. Det betyder, at der er 96 mandater bag oppositionen og Venstres formand og udfordrer til statsministerposten, Lars Løkke Rasmussen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik