Frem med tålmodigheden: Kystbanen og Lille Nord spærres

Kystbanependlerne og pendlerne på Lille Nord kan se frem til en hård sommer.

Det kan være en god ide allerede at planlægge sommerferieugerne for næste år nu, hvis man er en af de mange pendlere, der benytter sig af Kystbanen eller Lille Nord. I sommeren 2017 skal banerne fornyes, og det kommer til at betyde massive spærringer på strækningerne. 

- Kystbanen er flere steder slidt, og  derfor er fornyelse af strækningen en nødvendighed, så vi fortsat kan afvikle togtrafikken optimalt, siger Steen Neuchs Vedel, anlægsdirektør i Banedanmark. 

Optimalt bliver det bestemt ikke, mens arbejdet står på. Her vil der være helt spærret for tog mellem Hellerup og Helsingør fra den 3. juni til den 2. juli.

Den 3. juli åbner strækningen mellem Hellerup og Rungsted op, mens der fortsat vil være spærret fra Rungsted til Helsingør til den 30. juli.  Dermed kan brugerne af Kystbanen nord for Rungsted se frem til næsten to måneder uden tog. 

- Det bliver en hård sommer for pendlerne. Selvom skinnesystemet bliver fornyet, så bliver det ikke opgraderet til, at der kan køres med højhastighed, siger Michael Randrup, talsmand for Pendlerklubben Kystbanen. 

Arbejdet rammer også Lille Nord, der kører mellem Helsingør og Hillerød. Her vil der være spærret for tog mellem Snekkersten og Helsingør fra den 3. juni til den 25. juni, og mellem Mørdrup eller Kvistgård og Helsingør fra den 26. juni til den 30. juli. 

Mens der ikke er nogen tog til pendlerne på Kystbanen og Lille Nord, vil der i stedet være indsat busser på strækningerne.  

- For at minimere generne er det vores mål, at passagererne kun skal skifte en gang mellem tog og bus i  perioden, hvor banen er spærret. Samtidig har vi gjort køreplanerne så enkle og overskuelige som muligt, men det betyder desværre længere rejsetid, siger Steen Neuchs Vedel. 

Dele af arbejdet starter allerede i Kristi Himmelfartsferien. Her vil der også være spærringer på banerne. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik