Danske patienter med lymfekræft er som de første i verden begyndt at få behandling med et nyt lægemiddel, og forventningerne til det er skyhøje.
- Vi har meget store forventninger til behandlingsprincippet som del af fremtidens kræftbehandling, siger Martin Hutchings, der er forsøgsleder og overlæge på Rigshospitalet.
T-celler som Pacman
Lægemidlet er et antistof, der retter sig mod to typer af celler. Det er dels de syge kræftceller og dels de såkaldte T-celler, der kan dræbe de syge kræftceller.
Antistoffet sætter T-cellerne i berøring med de syge kræftceller, og det aktiverer T-cellernes dræbende kræfter.
Der er tale om en form for immunterapi, som indtil for nylig ikke er givet til patienter, men kun afprøvet i cellelinjer og forsøgsdyr.
– Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg første gang så mikrofilm af T-cellerne, der i forsøgsdyr og cellelinjer målrettet dræber og spiser tumorcellerne efter tilførsel af lægemidlet. Det lignede min barndoms Pacman-spil med kroppens egne T-celler i rollen som Pacman, siger Martin Hutchings.
Ens for alle patienter
Andre former for immunterapi har allerede vist gode resultater.
Her har man dog måtte skræddersy medicinen til den enkelte patient ved at opformere patientens egne T-celler og sprøjte dem ind i blodet igen for at forstærke immunforsvarets kamp mod de syge kræftceller.
Det er en proces, der tager op til tre uger, og det behøver man ikke med det nye lægemiddel, der er ens for alle patienter og virker direkte ved at aktivere kroppens eksisterende T-celler i det øjeblik, de kommer i kontakt med antistoffet.
Foregangsland for kræftforsøg
Rigshospitalet startede behandlingen af de to første patienter i foråret 2017, og sidenhen er cirka ti patienter på verdensplan inkluderet i studiet - heraf halvdelen på Rigshospitalet.
De danske patienter kommer fra hele landet, og det er planen, at i alt 15-20 danske patienter vil indgå i forsøget ud af 90-110 patienter på verdensplan.
Forsøget er et gennembrud for lægemiddelafprøvning på dansk grund. Det er nemlig kun sket få gange, at en international medicinalvirksomhed har valgt en dansk forskningsafdeling til at være første forsøgscenter i et hæmatologisk forsøg som dette.
- Det viser, at vi ikke bare indenfor onkologien, men nu også indenfor hæmatologien, er et af de centre for tidlig eksperimentel kræftbehandling, der virkelig er anerkendt internationalt, afslutter Martin Hutchings.
Studiet fortsætter ind i andet halvår af 2018, og flere studier med lægemidlet er på vej.
Hvis forsøgene i dette studie viser de forventede, gode resultater, kan der stadig gå fem til otte år, før det nye lægemiddel bliver godkendt af det europæiske lægemiddelagentur og indført på danske hospitaler.
