Familien holder julefrokost, og snakken går livligt og larmende omkring bordet. Der grines, spises og skåles, mens anekdoterne fyger afsted.
Nede i det ene hjørne sidder Onkel Erik. Han siger ikke meget, og når resten af selskabet griner, så ser han ofte ud, som om han ikke har fattet vittigheden - selv om han tøvende griner med.
Men Onkel Erik er hverken humorforladt eller tungnem - han har bare svært ved at høre, hvad de andre omkring bordet siger.
Og i lang tid har det været sådan, at hvis folk som Onkel Erik skulle have hjælp til at få hørelsen undersøgt og derefter få et høreapparat, så var der op imod et års ventetid, hvis det var Rigshospitalet eller Nordsjællands Hospital i Region Hovedstaden, han skulle have hjælp hos.
I løbet af i år er den ventetid skåret ned til omrking 20 uger, og fra næste år bliver den endnu kortere, for Region Hovedstaden har fundet syv millioner kroner årligt, der fremover skal bruges til ekstra ressourcer på området. Den beslutning vækker glæde i Høreforeningen.
Det kan ende i depression
- Der er jo meget store konsekvenser ved at have et høretab. Selv ville jeg ikke kunne passe mit arbejde uden høreapparater. Unge ville ikke kunne gennemføre deres studier uden høreapparater, og dem, der har problemer, mister social kontakt - de forsvinder og isolerer sig, for de har ikke lyst til kontakt med andre mennesker, fordi de ikke kan følge med. Og det kan så ende i depression, siger Majbritt Garbul Tobberup, der er landsformand i Høreforeningen.
Det var det socialdemokratiske regionsrådsmedlem, Lars Gaardhøj, der fik sagen på dagsordenen ved årets budgetforhandlinger, og han er glad for, at der nu er fundet syv millioner kroner ekstra til området.
Politikerne på Christiansborg mener, at jeg skal kunne få mit knæ ordnet inden for fire uger - men det gælder ikke min hørelse,
- Hvor ventetiden nu er 20 uger - så er det mit håb, at vi kan komme ned omkring 15 uger. Jeg har interesseret mig for sagen sammen med den radikale Karin Friis Bach - det er et vigtigt område, for mange har brug for høreapparater, og der bliver flere og flere, siger Lars Gaardhøj.
Han påpeger, at det er manglende bemanding på sygehusene og de fysiske forhold, der har ført til de lange ventetider, og det er det, de syv millioner kroner skal bruges på.
- Vi vurderer, at de ekstra syv millioner kroner betyder, at der bliver plads til at få 1600 flere borgere gennem systemnet, siger han.
Private og offentlige tilbud
Selv om der er ventetid i det offentlige, så er der masser af privatehørecentre. Her kan man få en undersøgelse og få et høreapparat med offentligt tilskud. De billigste modeller betyder som regel, at folk ikke skal have penge op ad lommen - til gengæld skal kunderne selv betale adskillige tusinde kroner, hvis det er en af de dyrere modeller, de har brug for.
I det offentlige system arbejder klinikkerne med diagnosticering af mere komplicerede høretabstilfælde, og her skal der ikke betales for høeapparatet, når den rigtige model er fundet.
- Tidligere var det jo sådan, at det var lidt af et tabu, hvis man skulle have høreapparat - og mange ville derfor ikke have det. Det er der hgeldigvis gjort op med efterhånden, lyder det fra Lars Gaardhøj.
Majbritt Garbul Tobberup fra Høreforeningen siger, at omkring 325.000 danskere har høreapparat, og hun mener, at ventetiden skal langt længere ned.
- Sært nok er folk med høretab ikke omfattet af en behandlingsgaranti, som den gælder på andre områder. Politikerne på Christiansborg mener, at jeg skal kunne få mit knæ ordnet inden for fire uger - men det gælder ikke min hørelse, siger hun.
Juletiden er hård
Alligevel er hun glad for ekstrabevillingen, fordi ventetiden trods alt bliver kortere. Og dermed vil flere kunne få hjælp,.
- Jeg har selv den dag i dag ikke lyst til at være sammen med mange mennesker. Helst ikke over seks personer - for det er svært at følge med i, hvem der siger noget - selv når man har høreapparat. Og nu går vi den tid i møde, hvor der er mange sammenkomster på grund af julen - det er en ekstra udfordring, for man bliver meget træt, forklarer hun.
