Forhandlinger om ny udligningsreform er brudt sammen

Både DF og S har afvist regeringens forslag til kommunal udligning. Nu giver regeringen fortabt.

Der kommer ikke en reform af kommunal udligning i denne valgperiode. Det erkender økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

quote Det ærgrer mig selvfølgelig, at vi ikke har kunnet blive enige om at rette de mange fejl, der er i det kommunale udligningssystem.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister, LA

Hvis regeringspartierne genvinder magten efter et valg, kan en udligningsreform igen komme på tale, tilføjer han.

Erkendelsen kommer, efter at både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har afvist regeringens forslag med den begrundelse, at det var for socialt skævt.

- Det ærgrer mig selvfølgelig, at vi ikke har kunnet blive enige om at rette de mange fejl, der er i det kommunale udligningssystem, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

- Men der er ikke et flertal i Folketinget, som har lyst til at gøre det på denne side af et folketingsvalg. Efter min bedste analyse skyldes det folketingsvalget og partitaktiske hensyn.

Den kommunale udligning har skabt gnister. Hovedstadskommunerne har i avisannoncer afvist at sende flere kroner til Jylland. Mens alliancer af kommuner i provinsen har krævet større udligning.

Regeringen tilbød at forbedre kommunernes likviditet med op til 700 millioner kroner for at få Socialdemokratiet med. Det påpeger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

- Socialdemokratiet er rejsende i, at man kan lave forandringer uden at forandre noget. Det er en spændende nyskabelse, siger han.

Selv om den kommunale udligning ikke bliver rørt, ændres skævdelingen af udlændinges uddannelse mellem nordjyske kommuner og kommuner i hovedstaden. Det flytter 700 millioner kroner.

Desuden flyttes penge mellem kommuner i refusionsreformen, der aftaltes med SR-regeringen, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, påpeger ministeren.

Er Socialdemokratiet bange for kommunal udligning på grund af det kommende folketingsvalg?

- Ja, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille. 

Skuffede hovedstadskommuner

Det kommer til at koste Københavns Kommune et årligt tab på 550 millioner kroner, lyder det fra overborgmester, Frank Jensen, Soc. Dem.

- Det er et meget voldsomt beløb, som svarer til prisen på omkring 1000 folkeskolelærere - eller at der skal fyres 14 lærere på hver eneste københavnske folkeskole, siger han.

- Jeg vil vende hver en sten for, at det her ikke går ud over kernevelfærden i København, siger han.

Så mange penge afleverer din kommune til udligning i år:

/ritzau

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

luftfoto-hampelandskolen

Gale tal bag skolelukning: To borgere tvinger kommune tilbage til regnemaskinen

ole bjørstorp

Vraget borgmester kan skabe sensationen med nyt parti, vurderer kommentator

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere